HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

291

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt

saa maatte sørge for at bringe den til Svendenes Kund­ skab. Men det tilføjes udtrykkeligt i Forordningen: »Dog skal det ikke være enten Mestre eller Svende forment uden dette Middel at søge hinanden og at forenes om Tjeneste og Arbejde«. Dermed var den saakaldte Om- skuen, eller Svendenes Forpligtelse til at tage Tjeneste hos den Mester, der meldte sig, afskaffet. Men gamle Sædvaner er vanskelige at udrydde. Først i 1827 anskaffede Skræderlaugets Oldermand sig den lovbefalede Protokol, og allerede 3 Aar efter er denne fra ham vendt tilbage til Herberget. I 1830 afsluttedes et nyt Lejemaal mellem Mestrene og Svendene om Lokaler for disse i Laugshuset, og i denne Kontrakt hedder det ganske aabenhjertigt: »Ifølge Forordningen af 21. Marts 1800 er henlagt i Krofaderens Stue til Gaden 2de Proto­ koller, en for Mestrene der søger Svende, og en for Sven­ dene der søger Arbejde. Som Følge heraf haver enhver ledig Svend at lade sig antegne i den for disse bestemte Protokol for siden derefter at blive sendt i Arbejde, for­ synet med den imellem Mestrene antagne Mesterseddel«. Den hele Forandring, der var sket, var altsaa den, at de to Tavler var bleven afløste af to Protokoller. 4. SVENDEHERBERGET. Laugshuset var det sædvanlige Tilholdssted for ledige Svende, og af dem var der til Tider mange. Det er ikke blot Krofaderen og Oldermanden, der Gang paa Gang maa klage over dem; men tilsidst bliver det ogsaa selve de arbejdende Svende for groft. Herom giver Magistrats­ protokollen for 14. Juli 1784 følgende Oplysning: »Ole Dampe med flere Skrædersvende andrager, at næ­ sten den fjerde Del af Svendelauget ikke arbejder, men henligger paa Herberget og lever i Svir og Sværm, samt at hvo af de øvrige Svende, som ikke vil forlade Meste-

Made with