HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Skrædernes Laugshus paa Gammelmønt 271 sat op til 2400 Rdlr. Byssings Enke ejede endnu Gaarden i nogle Aar; men Brændevinsbrænderiet var nu opgivet, hun ernærede sig ved at holde Værtshus og anføres i Skatte­ mandtallerne som fattig. Det er først i disse Aar, at Nav­ net Breslau træffes som Betegnelse for Gaarden, og det har formodentlig særlig været knyttet til Madam Byssings Beværtning. Et Skilt med Ejendommens Navn sad paa Huset til 1804. Det hedder nemlig i en Bladnotits om Skræderkroen i dette Aar: »Det gamle Skilt med Staden Bremen paa er blevet taget ned, og et andet Skilt sat i dets Sted«. »Staden Bremen« er en Fejllæsning for Stadt Breslau1). Allerede i Tiden før 1748 har Skræderne haft en vis Forkærlighed for denne Ejendom; thi der boede i disse Aar altid en og stundom to Skrædere i Huset. Efter Madam Byssings Død ejedes Gaarden i et Par Aar af en Madam Hoff, og derpaa blev den i 1747 købt paa Auktion af Assessor i Højesteret, Borgmester Peter Helt. Han beholdt den dog kun nogle faa Maaneder, idet han allerede d. 3. April 1748 solgte den til Oldermand Jakob Schmidt »paa egne og Skræderlaugets Vegne« for 2900 Rdlr. I Købekontrakten hedder det dernæst: »Og som denne Gaard v il behøve en temm elig R eparation, Forandring og Forbedring, før Skræderlauget kan bringe den i den Stand, som de den til deres Brug behøver, saa er af­ talt im ellem Sæ lger og Køber, at E tatsraad H elt som Sæ lger ikke aleneste tage-r Købernes, som m in O ldermand Jacob Schm idts og 24 af Laugets forn em ste Mesteres paa sam tlige Laugets Vegne, første p rio riterlig e P an teob ligation for den fulde Købesumma, de 2900 Rdlr., m en endog for 100 Rdlr., som han har lovet os endnu til Laans at forskyd e, saa den hele hans U d laans- og O bligationssumm a b liver Kapital 3000 Rdlr. Kurant«. Paa Terminsdagen d. 11. Juni 1748 blev derpaa Skødet udstedt, og Skræderlauget udgav sin Obligation paa de

b »Nyeste Skilderi af København« 5. Nov. 1804.