HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

KORPORATIONER. A f AXEL NIELSEN. V ar man i det 19. Aarhundrede, indtil Næringsfri­ hedens Gennemførelse ved Loven af 1857, aldrig i Tvivl om, hvilke Fag der havde Lav, synes man derimod at have været usikker med Hensyn til, hvilke Erhverv der dannede Korporation; for Lavene havde man altid Lavsartikler, men hvad var det, der skabte Korporatio­ nen? Exempelvis kan vi anføre, at Hyrekuskene i Kø­ benhavn efter nogle Forfattere1) udgjorde en Korpora­ tion, efter andre2) derimod ikke, ja, man kan endog iagt­ tage, at den Korporation, man vel i vore Dage først tæn­ ker paa, naar »Korporation« nævnes — Mæglerkorpora­ tionen — ikke før op mod vor Tid betegnedes som Kor­ poration og ej heller efter fleres Opfattelse før 1857 kan have udgjort nogen Korporation. Spørger man om, hvad Aarsagen er til denne usikre Brug af Korporation, maa denne utvivlsomt søges i, at de Reskripter etc., hvorved Korporationer skabtes, ikke selv benytter Ordet Korporation, men anvender Udtryk som at det tillades de paagældende Erhverv at vælge Formænd. Følgen er, at man kommer ind paa at se en Korporation dannet, naar det offentlige tillader en Næringsgren at vælge Formænd, ja, selv i saadanne Tilfælde, hvor det ikke er Staten, der giver Erhvervet denne Tilladelse, men blot 0 F. Ex. Bergsøe: Om Laugsvæsen og Næringsfrihed. Kiøbenhavn 1840. S. 69. 2) Otto Müller: Udkast til Lov om borgerlig Næring i Kiøbenhavn. Kiøbenhavn 1857. S. 273.