HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
Københavns Kommune og de store Landboreformer 15 ny Besidder af Magistraten skulde findes »duelig og be- quem«. Bestemmelsen var uklar. Var Godsstyret i Stand til at vrage alle foreslaaede Kandidater, blev Fæsterens Rettigheder værdiløse. Hvis ikke, kunde der altid være Tvivl om Rækkevidden af dets Myndighed. I 1779 kom det til en Proces om en af Kappelev-Gaardene. Da en Enke mod Aftægt havde overdraget Ejendommen til en Mand udenfor Godset, protesterede Magistraten og lod Chr. Colbjørnsen føre Sagen. Hof- og Stadsretten stad fæstede dens Ret til uden nærmere Begrundelse eller Hen syntagen til foreliggende Attester om Kandidatens gode Forho ld at afvise Ansøgerens Krav om at faa udstedt Skøde1). Denne Gang dømte Højesteret til Fordel for Arve fæsterne2). Kun naa r Herskabet med gode Grunde — maatte det være Dommens Følge — kunde godtgøre An søgerens Mangler, havde det Ret til at benytte sit Veto. Dommen fremkaldte Forfærdelse3). Dens Konsekven ser — klagede Magistratsdirektionen •— blev til Godsets Skade. Mod Arvefæstebrevenes »Esprit og det Øyemerke, hvor udi de ere givne«, kunde fremmede Folk, født udenfor Godset, komme til at gaa forud for dets egne Børn. Næsten aldrig, tilføjede den, vil en Gaard falde tilbage til Byen og f. Eks. gøre det muligt at skaffe Hus- mændene Jord. »Heraf vil nu følge, at Arvefæsterne i Stæden for een Lykke vil blive til megen Uhæld for Godsets Mandskab og een Hindring for gode og nyttige Indretninger paa Godset, ja give Andledning til, at Godsets Egne bliver kleinmodige, taber Lysten til Stræbsomhed og endelig ved Lejlighed undviger for at undgaae Kongens og Godsets Tieneste som Soldat. Naar Bondekarlen, [der] ved sin gode Opførsel, troe Tieneste og Sparsommelighed har erhvervet sig noget, skal see paa, at Fremmede skal L) Hof- og Stadsretsdom ~°/s 1781. Domprot. VII S. 295. 2) Højesteretsdom 27/s 1782. Vot. prot. pag. 46 ff. 3) Se Mag. Res. prot. 10U 1782. Skr. f. Dir. t. Mag. 2/» 1782. Magi- stratsdir.’s Kopib.
Made with FlippingBook