HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

224

Det ridderlige Akademi i København

menneskelig Elendighed, nemlig i Overtro ved Misbrug af Religionen, til b ru tal og taabelig Servilitet ved Misbrug af Loven og til selvraadig F ræ khed ved M isbrug af Ph ilo­ sophien eller den frie Fo rnu ft. Fo rsk riftern e gaar følge­ lig ud paa at leve kristeligt ved dyb Æ rbødighed for Gud og Religionen, lovmæssigt ved ubrydelig Lydighed mod Kongen og Loven, og endelig fornu ftmæ ssigt ved at lade Forstanden lyse for H andlingerne gennem den Sandhed, som Samvittigheden belæ rer om. F o r at fø re et re tsk a f­ fent Liv i Overensstemmelse med den sunde F o rn u ft og endelig n aa til den højeste S ikkerhed i alle T ing giver Læreren følgende p rak tiske Leveregler: At tilegne sig de Maximer, som er alm indelig anerkend t i Verden og au to ­ riseret ved kloge Folks Approbation: saadanne, som var ud tryk t i P roverber og Sententser, som den fra Oldtiden stammende Samling under Navnet Publilius Syrus’ Sen­ tentser og E rasmus fra Rotterdams Adagia. Endvidere al­ mindelig Levevisdom, som m an kan finde baade hos de gamle som Cicero og Seneca og hos m oderne Fo rfattere som navnlig den spanske Jesuit Gracians Bog L ’homme de Cour. Fremdeles ved opbyggende historiske Exempler, som m an ligeledes finder baade hos an tike og moderne Forfattere, hos Livius og Tacitus, hos Cornelius Nepos og Valerius Maximus og ikke m ind re i Johannes Schæf- fers meget læste Bog, Memorabilia Suetiae gentis exempla, eller den endnu mere yndede Biografi af H ertug Carl af Lothringen. Af alle disse Skrifter h a r Petkum uddraget moralske Sententser, som under D iskurs er udviklet og fo rk laret nøjere. Fo r at kunne fortsæ tte denne Udvik­ ling, m aatte han im idlertid forudsæ tte Kendskab til Grundprinciperne i Naturretten , og han h a r derfo r gen- nemgaaet Pu fendorfs Compendium de officio hominis, som var et Uddrag af det større Værk om Naturretten, idet han altid h a r søgt at bringe dette videnskabelige Sy­ stem i Forbindelse med det p rak tiske Liv. Hertil føjer