HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 203 En mere materiel, men aab enb arl ikke m ind re p a a k ræ ­ vet Bestemmelse m aa endelig om tales. Det forordnes, at enhver Akadem ist ved sin Ind træ den i Akadem iet fo r­ uden Indgangspengene skal betale et halvt Aars Afgift forud og siden vedblive at erlægge Afgiften med et halvt Aars Forskud. Endvidere skal Akadem isterne betale fuldtud, selv om de fo r nogen Tid rejser bo rt eller af andre Grunde bliver borte fra Bordet, og der skal aldrig bevilges nogen A fkortning i Kostpengene. Gennem de reviderede S tatu ter med deres p aa flere Punkter skæ rpede Bestemmelser ser vi en tydelig Bestræ ­ belse for at fo rbedre Tonen i Akadem iet og dermed fo r­ hindre, at det kom i ond Reputation. At der i Ahlefeldts Tid var Tilbagegang i Frekvensen, viser Matriklens Tal; der blev i de fire Aar, h an stod for Styret, kun indskrevet tredive Akadem ister — altsaa relativ t betydelig fæ rre end i von Lentes Tid; m en Halvdelen af disse Akadem ister medførte Hovmester, hv ilket v a r lang t flere end i de tid ­ ligere Aar, selv om m an regner med, a t ikke alle Hov­ mestre er bleven ind fø rt i Matriklen. Herved falder der yderligere Lys over de skæ rpede Bestemmelser om T il­ synet med Hovmestrene, som er ind fø rt i S tatuterne fra Ahlefeldts Tid. Disse Ungdommens Vejledere h a r aaben- bart efterhaanden været ved at blive mere til Plage end til Gavn. Ahlefeldts K ræ fter h a r dog utvivlsom t været mest o p ­ taget af hans egentlige Hoftjeneste, og h an synes i disse Aar at være kommen til at staa Kongen personlig meget nær. Han fik E lefan to rdenen i 1703, samme Aar som Majestæten vakte en temmelig pinlig Opsigt ved sin F o r­ bindelse med Gesandten von Vierecks Datter; i Maj Maa- ned 1703 fra tra a d te Ahlefeldt som Overhovmester for Akademiet og efterfulgtes af en ganske ukend t Størrelse, der blev den af de fem Overhovmestre, der fik den læng­ ste Styrelsetid fo r den m ishandlede Stiftelse.