HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København 195 mist; at Gesandtbørnene indsattes i Akadem iet er natu rlig t nok, men iøvrigt er det forbavsende, n aa r m an gennem ­ løber denne Række af fremmede Navne, som fylder Ma­ triklerne, hvo r yderlig faa ib land t dem der havde noget med D anm ark at gøre. Gaar m an Matriklen igennem, ligger det næ r at stille det Spørgsmaal: hvor mange af disse unge M ennesker kom til at yde en væ rdifuld Indsats i Landets Tjeneste som Vederlag for den kostbare U nder­ visning, de havde nydt. Svaret er yderst nedslaaende. De kongelige Rangspersoner, som oftest fik Adelspatent, var dog Landets egne Børn og fa n d t natu rlig Anvendelse i Landets Tjeneste, medens de fremmede enten straks atter sporløst fo rsvand t — hvad jo ogsaa var det heldigste — eller puttedes ind i Em beder eller Ho fcharger og ofte kritikløst blev overøst med Hædersbevisninger. Sam ler man Resultatet a f denne Oversigt, m aa det siges, at det ridderlige Akademi ikke h a r tilfø rt den danske S tat nogen værdifuld Forøgelse af A rbejdskraft. Blandt Hovmestrene kunde m an vente at finde en Række af den følgende Tids frem trædende lærde Mænd, men det er ikke Tilfældet; kun meget fa a kendte og ingen berøm te Navne møder os i denne Liste. Nærmest et Kuriosum er det, n aa r vi som en Art Rem iniscens fra det soranske Akademi træ ffe r Sønner af de fremmede Sprogmestre, saaledes en Jonas Matras og F rede rik Christian Rodriguez, der endte som Hofpræ st og Sognepræst ved T rin itatis Kirke i København. At angive Grunden til det kumm erlige Resultat kræver iøvrigt som Fo rudsæ tn ing en Undersøgelse af Akademiets Styrelse, dernæst af Læ rernes Personligheder og endelig af selve Undervisningens K arak ter, der jo ikke alene er bestemt af de Maal, Læ rerne satte sig, eller af deres Evner for Undervisning, m en ogsaa af de Muligheder, de havde for at udfolde sig, af de Grænser, T idsforholdene drog for deres Virken.