HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

189

Det ridderlige Akademi i København

V. D a g l i g t L i v . 1 de urolige Aar, da Marcus Gjøe havde søgt at bringe Orden i Akademiets Forhold, blev de Ramm er fastlagt, indenfor hvilke V irksomheden udfoldede sig i den Tid, den forblev i Live. U fuldkomm ent nok efter den re fo rm ­ ivrige Overhovmesters Hoved; med Regeringskollegiernes Træghed kæmpede h an i mange T ilfæ lde en haabløs Kamp, navnlig i alle de finansielle Sager, da Rentekamm eret fik hele Regnskabsvæsenet under sig, og dets Embedsmænd oftest savnede baade Evne og Villie til at begribe Nødven­ digheden a f de Krav og Forslag, Marcus Gjøe stillede. Den O rganisation af Stiftelsen, som Marcus Gjøe saa nogenlunde havde faaet gennem ført, var im idlertid ogsaa vidtløftig og ko stbar nok1). Personalet, der hver Dag fæ r­ dedes i den faldefæ rdige Rønne paa Nytorv, m aa have givet den K arak teren af Noæ Ark, saa talrig t og broget var det. Selve Akadem isterne — i Almindelighed mellem 20 og 30 i Tal, ofte dog betydelig fæ rre — var den m in d ­ ste Del af det; hertil kom Hovmestre og T jenere, hvis Antal det ikke er muligt at bestemme med Nøjagtighed, men som ikke k an have væ ret lavere end Akademisternes. Af Lærerne havde ganske vist P rofessorerne m ind re T il­ knytning til Akademiet, da de blot kom for at holde deres Forelæsninger og ikke hørte til Husstanden; Marcus Gjøes Ønske om, at flere af dem fik Bolig i Akademiet, h a r ikke kunnet gennemføres, alene p aa G rund af de daarlige P lads­ forhold; derimod h a r Exercitiem estrene tilb rag t en stor Del af Dagen inden for Akademiets Mure; navnlig var Fægtemesteren en Person af Vigtighed og hans Arbejde saa omfattende, at h a n m aatte have en Medhjælper. I 1) Se de tidligere anførte Kopibøger fra Marcus Gjøes Tid og Hoved- og Kassebøgerne, der fortsættes for hvert Aar hele Resten af Akade­ miets Levetid, men som det vilde blive for vidtløftigt at give Henvisnin­ ger til for alle anførte Enkeltheder.