HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
Det ridderlige Akademi i København
160
førlige Forskrifter for, hvad Mad og Drikke der skal ser veres ved de forskellige Borde, hvoraf man faar et for træffeligt Indtryk af, hvor vidtløftig og besværlig en stor Husholdning i hine Tider har været: mange Retter og utrolige Mængder af Mad, tilberedt og frembaaret af hele Regimenter af Tjenerpersonale i Kokken og Spisesal. Intet Under, at de Drenge, for hvem al denne Staahej blev gjort, maatte faa mærkelige Forestillinger om deres egen Stilling og Betydning i Samfundet. Denne Ordning af Akademiets Husholdning var af stor Betydning for Marcus Gjøe, som et vigtigt Skridt i Ret ning af at faa hele Virksomheden i Gang, og i varme Ud tryk giver han sin Stemning Luft i en Betænkning, som er indgivet Dagen efter Stadfæstelsen af Badens Kontrakt. At det netop er Pinsedag, tager han for et godt Varsel for Akademiets Fremtid og beder nu Kongen om, at Aka demisterne maa faa faste Pladser til at overvære Guds tjenesten i det kongelige Slotskapel, som en Slags hø j tidelig Stadfæstelse af Akademiets kongelige Karakter og nære Tilknytning til Majestæten og hans Hof1). Glæden var dog ikke varig. De økonomiske Forhold er stadig besværlige, og Overhovmesteren har mange Ube hageligheder af, at Spisemesteren ikke kan klare sig, men maa forlange Penge forud, medens Marcus Gjøe helst slet ikke vil have noget med hans Regnskab at gøre, da den hele Økonomi rettelig bør staa under Rentekammerets di rekte Tilsyn, eftersom Pengene til alle Anskaffelser og alle Indkøb til Husholdningen maa anvises fra dette Kol legium. Saa mangelfuld er endnu hele Ordningen, at man ikke engang har Folk til at bortkøre Affald og Skarn, der henligger i saa stor Mængde, at det ligefrem betyder en Fare for at fremkalde Sygdom i Huset, og vil give to Karle med Heste og Vogne nok at bestille med Bortkørsel
‘) Aktst. 45.
Made with FlippingBook