HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

152

tolvte Aar. Denne Distinktion har for saa vidt sin gode Mening, som det maatte forudsættes, at Hovmesteren bi­ bragte sin Myndling de fornødne Forkundskaber for at følge Akademiets Undervisning med Udbytte. Endelig tilstræbes det at give Akademiet stærkere Præg af en lærd Undervisningsanstalt derved, at det faar Ret til at lade udgaa Programmer, Orationer og Disputationer ligesom Universitetet. I denne som i saa mange andre Henseender i Forhandlingen i Aaret 1695 spores, at den udpegede Overhovmester Marcus Gjøe nu havde begyndt at faa et Ord med at sige i Laget. Patronerne fulgte aaben- bart i Drøftelserne ofte hans Ønsker, og de har formo­ dentlig saa meget hellere gjort det, som deres egen Rolle nu var udspillet, og hele Styrelsen nu blev lagt i Hæn­ derne paa den Mand, der, skønt ogsaa hans Ledelse kun strakte sig over et kort Spand af Tid, dog er den betyde­ ligste Personlighed i Stiftelsens hele Historie, og den, der har gjort det største Arbejde for at naa et Resultat, der nogenlunde kunde svare til det store Apparat, der var bleven sat i Bevægelse. III. M a r c u s Gj ø e . Kongen havde mærkeligt nok henvendt sig til en Mand af Danmarks gamle Adel, der ellers ikke i Enevældens første Tid var vel anskreven paa allerhøjeste Sted. Ge- hejmeraad Marcus Gjøe, der bag sig havde en lang Løbe­ bane i Diplomatiens Tjeneste, havde paa dette Tidspunkt i flere Aar været i Kongens Unaade; alligevel ha r man dog følt sig overbevist om, at denne højtdannede og er­ farne Mand havde væsentlige Betingelser for at overtage den vanskelige Post, maaske ikke mindst, fordi han var opdraget paa Sorø Akademi, hvor hans Fader havde været Overhovmester1), og i en lang Aarrække som Skoleherre

9 Værket om Sorø I. 436; 608.