HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Det ridderlige Akademi i København

150

af stor Vigtighed for, at det gik sømmeligt til under Maal- tiderne. Man sporer overalt Bestræbelsen for at genoprette Akademiets forspildte Reputation. Det paalægges Over­ hovmesteren at have nøje Opsyn ikke blot med Akade­ misternes Opførsel, men ogsaa med Hovmestrene, hvoraf flere i de forløbne Aar havde været mindre heldige. Ogsaa med Professorerne, deres Flid og Opførsel skal der føres et effektivt Tilsyn, og det mærkes ogsaa her ved Udarbej­ delsen af de nye Statuter, at det ikke altid har været saa godt, som det burde være. Endelig gives der udførlige Direktiver for Husholdningen; nu var Junkerne i en saa- dan Stiftelse ganske vist altid misfornøjede med Kosten, men under den hele Slendrian, navnlig i Schindels sidste Tid, før Kenckel fik Kommandoen, har der utvivlsomt været god Grund til at klage ogsaa paa dette Punkt; de specielle Ordrer til Spisemesteren peger tydeligt i denne Retning. Mærkeligt nok har det heller ikke været saa godt med Stalden og Ridebanen, skønt dette var den ene­ ste Side af den højere Undervisning, som fra først af interesserede Schindel; men Økonomien var saa slet, at ogsaa Stalden er bleven holdt i daarlig Stand, Tilsynet saa mangelfuldt, at Ridelæreren har søgt Ekstrafortjene­ ste ved at undervise Uvedkommende fra Byen og derved forsømt sine Pligter. At man var klar over, at der nu maatte tages kraftigt Haand i Hanke med Akademiet, ses af en lille Tilføjelse, der gaar ud paa, at Overhovmesteren for Fremtiden skal holde nøjagtige Bøger over Akademiets Indtægter og Ud­ gifter, og at disse Bøger skal være kontrasigneret i Rente­ kammeret. Endnu bevarede Hoved- og Regnskabsbøger viser da ogsaa, at man fra denne Tid af har ført nogen­ lunde godt og ordentlig Regnskab med Akademiets Penge, medens der i Schindels Tid har været vild Uorden i Sa­ gerne, saaledes at den økonomiske Ruin er let forstaaelig. For Undervisningens Vedkommende foreslaar Patro

Made with