HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

Københavns Kommune og de store Landboreformer

6

Mærkelig tilfældige er de Spor, som Reformen har efterladt i Datidens Protokoller og Aktpakker. Ingen Optegnelse meddeler Navnet paa dens første Talsmand. Kun faa er de Skrivelser, som gør det muligt at følge Sagens Gang. Da den tidligste Omtale findes i en Ordre fra Godsdirektionen, er det alene sandsynligt, at et af dens Medlemmer, Overpræsident V. A. v. d. Liihe eller Borgmester Schrodersee, h a r taget Initiativet. I Alminde­ lighed var Reformvennerne saa overbevist om den raa- dende Mangel paa Arbejdskraft, at Hovedgaardsmarkernes Udparcellering blev anset for en nødvendig Forudsætn ing for Hoveriets fuldstændige Ophør. Maaske er det Kom­ munalbestyrelsens største Fortjeneste, at den førte det p raktiske Bevis for dens Overflødighed. Intet tyder paa, at Betragtningen h a r øvet den ringeste Indflydelse under Overvejelserne. Retfærdigheden byder dog at ind­ rømme, at Byens Styrelse kunde tage Sagen lettere end de private Godsejere. Hvad der for den første forrin­ gede Indtægterne, vilde for de sidste betyde økonom isk Ruin. I Efteraaret 1763, da Fo rpag tn ingskon trak tens F o rn y ­ else stod for Døren, blev det paalagt Fo rvalteren at føre de nødvendige Fo rh and ling e r1). Med Forpag teren skulde h an blive enig om en Afgift, fastsat und e r Hensyn til, at han ikke længere vilde faa Bøndernes Arbejdskraft stillet til Raadighed. De hoveripligtige Fæstere skulde h an sammenkalde, hvert Fogderi for sig, og indhente deres Svar, om de vilde betale Hoveripenge eller fore­ trak, »ligesom ved andre Hoved-Gaarde skeer«, at gøre »fuld Hoverie«. Da de Bistrup Bønder var heldigere stillet end de fleste private Godsejeres Fæstere, inde­ holdt Anvisningen en Trusel, som neppe vilde forfejle sin Virkning.

x) Skr. t. Forvalteren 6/io 1763. Magistratsdir.’s Kopib.