HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5
Det ridderlige Akademi i København
132
suppleres den tidligere Fundats med de ovenfor omtalte Bestemmelser 0111 Lønninger til Overhovmester og Pro fessorer i den Form, som det var indstillet af Patronerne. Juristen og Latinprofessoren faa r henholdsvis 400 og 300 Rdlr., som de oppebærer i de anførte norske Tiender, Mathematikeren skal ligeledes have 300 Rdlr., medens Re sten af Bergens Fisketiende og de omtalte uvisselndtægter af København og det nordenfjældske Norge tilfalder Aka demiet til videre Fornødenhed og Udvidelse. Theologen lønnes af de lollandske Tiender, og Overhovmesteren faar de angivne 1500 Rdlr. De paagældende Indtægter skulde de anførte Embedsmænd nyde uden Skatter eller Afgifter, regnet fra Begyndelsen af 1692, og Patronerne faar kon gelig Ordre til at sørge for, at Pengene indgaar fra de Steder, hvor de skal svares1). Endelig træffes der Be stemmelse 0111 Anvendelsen af de bevilgede Penge udover den allerede nævnte Fordeling, idet der udnævnes en Professor i Historie, Dr. Otto Sperling, som skal have 350 Rdlr., og Magister von Petcum, der skal docere Moral og have 300 Rdlr., begge af Bergens Fisketiende, medens der endelig skal tillægges Overhovmesteren 500 Rdlr. ud over de 1500, han allerede har Tilsagn om. Tilbage blev 400 Rdlr., som Kongen vil have forbeholden til en Gratist plads for en Akademist2). Med dette Lønningsreglement var det økonomiske Spørgsmaal dog ingenlunde løst; det viste sig meget snart, at skønt Frekvensen slet ikke blev daarlig, kunde von Schindel ikke skaffe Ballance; det er ogsaa ganske forstaaeligt, at det store Apparat, der her blev sat i Gang, maatte blive altfor dyrt og ikke kunde dækkes af Afgifterne, selv om Kongen betalte Professo rernes Løn. Endelig var alle Bestemmelser trufne, der var i Teo rien sørget for, at Akademiet kunde udfolde sig i Virk
1) Aktst. 20. 2) Aktst. 25.
Made with FlippingBook