HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_V h5

2

Københavns Kommune og de store Landboreformer

vedgaardsmarkerne, Indførelse af Arvefæste eller Selv­ ejendom, Ophævelsen af S tavnsbaandet. Reformerne havde indsigtsfulde Talsmænd , den bestaaende Tilstand mægtige Fo rkæmpere. Stadig stærkere voksede der dog en offentlig Mening frem, som krævede en Ænd ring i Landboforholdene. Til T ider forsigtigt og tøvende, til Tider dristigt og maalbevidst fulgte Regeringen den almindelige Stemning. Dens Administration blev paavirket af Tidsaanden, dens Lovgivning omformet efter dens Krav. Tilbageslag var ikke i Stand til at standse Udviklingens Gang. Da K ron ­ prins F rederik d. 14. April 1784 tog Magten i sin Haand , var Vejen banet for en straalende Reformlovgivning, som i Løbet af et P a r Aartier skulde omforme L an d ­ befolkningens Kaar, gøre Bonden fri og grundlægge hans Velstand. Mange Mænd h a r baaret Sten til Grundlæggelsen af vor Landbostands sociale og økonomiske Frigørelse. Maaske den største Fortjeneste tilkommer de Godsejere, som i den første vanskelige Tid iværksatte Reformer paa deres egne Godser og gav p raktiske Beviser paa deres Nytte og Gennemførlighed. Tit og mange Gange er der givet Beskrivelser af Fo rand ringerne paa Hørs­ holm og Bernstorif, 1759—61 paa det første Gods, 1764 —67 paa det s idstnævn te1). Bønderne fik Arvefæsteskø­ der paa deres Gaarde, og Hoveriet blev afløst af en Pengeafgift. Paa Bernstorif ophævede man tillige Fælles­ skabet, paa Hørsho lm udstykkede m an Hovedgaards- markerne. Adskillige andre Godsreformer kan nævnes, de fleste mindre vidtgaaende, en enkelt, paa de store J) Se derom: C. Christensen: Hørsholms Historie, S. 171 ff.; T. Baden: Beskrivelse over den paa Godset Bernstorff iværksatte nye Indretning i Landbruget (1774); Aage Friis: Andreas Peter Bernstorff og »den nye Indretning i Landbruget« paa Bernstorff, Festskr. t. Edv. Holm, Hist. Tidsskr. 8. Bk. IV Bd. S. 98 ff.