HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

76

Brønshøj By i Fortiden

eller endnu mere, tør jeg ikke udtale mig om. Selve Brøns­ høj By er dog ikke meget bebygget, et Par af de gamle Gaarde ligger her endnu, og ingen høje Huse har rejst sig her. Da Københavns Rytterdistrikt 1718 blev oprettet, blev Vartovs 2 Gaarde i Byen henlagt under det. Gaardene under Rytterdistriktet blev Selveje ved Skøder af 16. Juli 1766, ratificerede af Rentekammeret 13. Jan. 1767. Der var da 8 Ryttergaarde i Byen, idet den store Gaard Nr. 3 var blevet delt i 2 mindre. Husene overgik først senere omkring Aar 1800 til Selveje. Senere har vist ingen af Gaardene været i Fæste, derimod har flere af dem været bortforpagtede. Afgiften under Rytterdistriktet synes, thi der findes ingen Jordebøger fra den Tid, at have været 1 Rdl. af hver Tønde Hartkorn. Denne Afgift vedblev, efter at Bønderne var bievne Selvejere, desuden skulde de svare 1 Rdl. i Recognition ved Ejerskifte af hver Td. Hartkorn. Endvidere gjorde Gaardene Hoveri, ikke just Avlingshoveri, men Kørsler og Ægter, og dette blev først afløst, efter at de var bievne Selveje, da dette Hoveri ikke kunde undværes. Gaardene i en dansk Landsby laa i gamle Dage om­ kring dennes Gade, der var det centrale i Byen. Gaden kunde være smal eller bred, og fra den udgik ikke sjæl­ dent Sidegader. I Brønshøj var Gaden, der nu tildels er bebygget eller paa anden Maade benyttet, temmelig bred, fra Gaardene paa den østre Side og til dem paa den vestre var og er ca. 200 Alen, medens Længden fra Præstegaarden og til den sydligste Gaard i Byen var 400 Alen. Dens Areal bliver altsaa henved 80,000 Alen eller c. 5/4 Td. Land. Af Gaden indtager Gadekæret eller, som det officielt kaldes, Branddammen den sydligste Del. Det var 1809 godt 1 Td. Land. Samme Aar var det til­ oversblevne af Gaden med Gadekæret 3 % Tdr. Ld. Resten af den var bebygget eller i privat Eje. En Del af Byens