HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

74

Brønshøj By i Fortiden

Brønshøj blev udskiftet 1783 af Overlandinspektør Bærner, efter at Byens Mark i Forvejen var blevet op- maalt af Løffler. Denne synes at have været Tysker, idet man f. Eks. paa Kortet over Byen, som han optog, finder Skrivemaaden Binlod i Stedet for Indlod. Ud­ skiftningen skyldes særlig Ejeren af Matr. Nr. 9, pens. Kontrollør Andreæ, der 1782 begærede sin Jord udskiftet, og de andre fik da samtidig deres udskiftet. Andreæ fik som den, der begærede Udskiftningen, en Udlod. Af de andre Bønder ønskede kun Jens Andersen at modtage en Udlod, men han stillede visse Betingelser, nemlig 200 Rdl. i Bygningshjælp, Frihed for kgl. Skatter, Rejser og Hoveri i 2 Aar, 60 St. Egestolper, 2 Skovlæs hele Træer af Skoven samt forsvarlig Gødning til 6 Tønder Land. Landvæsenskommissionen fandt imidlertid, at det var for meget og spurgte, om ingen vilde gøre det for m in­ dre. Jacob Rasmussen tilbød da at udflytte mod 20 Rdl. m indre Bygningshjælp, hvad Jens Andersen gik ind paa, og den første fik da en Udlod mod Nord op til Utterslev Mose og Mark. Det er nuv. Matr. Nr. 10, Nebbegaard. Andreæ fik sin Lod syd for Godthaabsvej mellem denne og Grøndalsaaen og mod Øst op til Utterslev Mark. Det er den nuv. Frederiksgaard. Desuden beholdt begge disse Gaarde deres gamle Gaardsplads og deres Toft ved Byen, som de forøvrigt snart solgte. De øvrige Gaarde med Undtagelse af Præstegaarden fik hver en Indlod og en Udlod. Disse sidste kom til at ligge syd for Godt­ haabsvej og strakte sig fra denne ned til Grøndalsaaen. Østligst, vest for Frederiksgaardens Lod, laa Udlodden til Matr. 3, derefter fulgte de andre til Matr. Nr. 5, 4, 8 , 7 og 6 i denne Rækkefølge. Præstegaardens Jord kom til at ligge vest, nord og nordøst for Gaarden, fra Husum Skel til Utterslev Skel. Desuden fik hver af Gaardene en lille Lod i Kirkemose, og de beholdt deres Andel og Rettighed i Utterslev Mose i Fællesskab med Undtagelse

Made with