HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

68

Hof og Hofliv under Kong Frederik III

udstillede. Under de utrygge Forhold omkring 1663, da Kastellet byggedes, og hvor man gav det Udseende af, at der var Fare for Overfald fra Sverrigs Side, steg Vagt­ styrken saa stærkt, at man ligesom tidligere krævede Vagttjeneste af Byens Borgere. Paa Slottet skulde der Nat og Dag være en vagthavende Kaptajn1), som »bey Verlust Ehre, Leib und Erbens« skulde paase, at der til Slotsvagt kun udtoges de bedste Folk, og at ingen uved­ kommende kom ind paa Slottet. løvrigt skulde han være til Raadighed for Hofmarskallen, hvem Slotsvagterne var underlagt. Garnisonen skulde være klar til at træde an paa Allarm- pladserne, naar der blev blæst eller skudt, og af de i Byen garnisonerede 4 Rytterkompagnier skulde daglig 60 Heste kommanderes paa Vagt. Heraf skulde 8 Heste staa paa Amagertorv, 12 afsiddede Ryttere med Karabin paa Slots­ broen saa længe, til Porten var lukket, Resten var Vagt­ reserve bag Slottet og skulde sende Patrouiller gennem Gaderne. Paa Frederik IIFs Tid havde man kun een Vagtparade, Garnisonsvagtparaden, der trak op Kl. 7 Form. om Som­ meren og Kl. 9 om Vinteren. Der stilledes paa Vandkun­ sten, hvor Mandskabet blev efterset og inddelt. Marchen gik til Hovedvagten paa Kongens Nytorv, hvorfra de andre Vagter detacheredes. Vagtinspektøren var en Oberstløjtnant eller Major, der havde sin Kommandostation i Kastellet, og som til In ­ spicering af Vagter og Poster havde et Par subalterne Of­ ficerer til Raadighed som Dag- og Natronder. Hovedvag­ ten og Portvagterne var Officersvagter, de andre Under­ officersvagter. Først da Livregimentet i 1684 ophøjedes til Livgarde til Fods og fik samme Rang og samme Privilegier som

*) Garnisonsjournal, Hærens Arkiv.