HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Hof og Hofliv under Kong Frederik III 61 blev anbragt. Christianshavn var nylig anlagt, Bygnin­ gerne nyopførte, og Kvartererne har formodentlig derfor ogsaa været bedre her end i den gamle By, som var til­ delt de andre Begimenter. I August talte Kompagniet lienimod 200 Gjønger, og den 9. fik Rigsraadet Ordre til at forsyne dem med Kjortler, Strømper og Sko. Christen Skeel jamrer sig, for Landet havde ikke flere Penge, og hvor skulde han faa alt dette fra. Den 31. Juli skrev han til den anden Rigsraad Otto Krag: ». . . i Dag, inden jeg kom i mine Klæder, var Kongens Lakaj to Gange hos mig, at jeg skulde skaffe Gjøngerne Sko og Bukser og lade Klæder sy, foruden Kjolerne, som jeg tilforn havde skaffet Klæde til«. Skønt kun benævnt Livkompagnier, var dog baade Ul­ rik Dewitz’s og Niels Rosenkrantz’s Kompagnier udset til at være Livvagter, og begge de to Chefer blev da ogsaa i 1660 i Listen over dem, der aflagde Hyldningsed, hen­ regnet til »Hofstatens Officerer«1). Som selvstændige En­ heder blev Kompagniernes Levetid dog ikke lang, og i Længden var det ogsaa en unaturlig Ordning at opret­ holde to ganske ens sideordnede Styrker til samme For- maal. Rimeligere var det at slaa dem sammen under en Kommando til en større Livgarde. Kongen gik dog en anden Vej. Formodentlig tilskyndet af Gyldenløve besluttede han i 1658 Oprettelsen af »Kon­ gens Livregiment«. En Livgarde, direkte under hans Kommando, blev det ganske vist ikke foreløbig, men dog en Afdeling, som i Følge sit Navn og sin Organisation til en vis Grad var knyttet til hans Person. Tanken med Regimentets Oprettelse fremgaar ogsaa af dets Betegnelse som »regiment de garde«, en Betegnelse som Kongen selv bruger i Udnævnelsesbrevene 1658 til Chefen Oberst Fr. Ahlefeldt og en af Kompagnicheferne, Kaptajn Lucas

*) Chr. Bruun: Gunde Rosenkrantz, S. 137.