HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Hof og Hofliv under Kong Frederik III 59 met her til Landet fra Frankrig i 1649 og bleven ansat som Oberstvagtmester [Major], at hverve et Kompagni i samme Egn. Det lykkedes heller ikke Beaufort at faa sit Kompagni komplet, og atter fik Oberst Kratz Ordre til at afgive 10 Mand pr. Kompagni til Beaufort og helst Gjønger. Tillige fik Henrik Lindenow Ordre til ligeledes at afgive nogle dygtige Folk af Stadskompagniet i Chri- stiansstad. Niels Lykkes Gjøngekompagni var i Maj kommen over til Sjælland og foreløbigt indkvarteret paa Kronborg, hvor Niels Lykke 24. Juli blev Kommandant. Fra første Færd viste Kongen Kompagniet stor Inter­ esse, udnævnte det til sit Livkompagni og tog sig person­ ligt af det. I Marts skriver den svenske Gesandt Magnus Durel hjem til sin Konge, at Gjøngerne skulde forsynes med de nye »Fyrrør«, som Ulrik Frederik Gyldenløve havde set nede i Spanien. Det drejede sig om Musketter med Hjullaas i Stedet for de gamle Luntebøsser. Nogen Tid efter melder Durel igen, at fra Gjønge Herred er 100 Mand ankommen, der skulde exerceres i Brugen af en Slags Bøsse, som med een Ladning kunde skyde 50 Skud, altsaa en Slags Espingol. I August fik Rigsraaderne Ove Gjedde, Christen Skeel og Otto Krag Ordre til at give Gjøngerne en Maaneds Sold1). Allerede 16. Oktober fritoges Niels Lykke for at være Kommandant paa Kronborg, og samtidig er vel hans Kompagni bleven forlagt til Hovedstaden, thi ham selv anvistes der kort efter Kvarter derinde tillige med hans to Tjenere og fire Heste. En Dag kom han imidlertid i Klammeri med den senere Chef for 2 . jyske nationale Regiment, Oberst Adolf Fuchs, der iøvrigt senere blev bekendt for sin brutale Optræden overfor Ægteparret Ulfeldt paa Bornholm. I den paafølgende Duel blev Niels Lykke dræbt 28. November 1657. x) Sjællandske Tegneiser. 18/s 1657. Nr. 529.

Made with