HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

56

Hof og Hofliv under Kong Frederik III

Kongen gribe ind og beordre Kammerkollegiet at lade »voris samtlige Drabanter bekomme noget af deres Løn til deres nødtørftige Underholdning«. I 1658 ses da ogsaa kun godt en lialv Snes Drabanter at have Lejlighed i Byen, og sikkert har det været paatrængende, naar Kon­ gen i 1659 overfor Kørbitz udtrykker sin Tilfredshed med, at »vore Drabanter, som ej selv Hus og Gaard haver her udi Byen, saa længe de udi vor Tjeneste ere, maa herefter deres Livs Tid logere i de mellemste Rækker, som er i Dyregaden, i Elephantstrædet«. Tillige maatte deres Enker beholde denne Lejlighed i Nyboder i Naad- sensaaret. Trods de smaa Kaar var Tilgangen til Garden god1), og da f. Eks. i 1669 de fire Drabanter David Lindtmand, Bartholomæus Ritter, Oluf Jensen og Jochum Schønning fik deres Afregning, blev Pladserne straks besatte, og en senere Ansøger faa Maaneder efter, Peder Rasmussen Halkier, maatte nøjes med Løftet om Ansættelse, naar der blev en Plads ledig. Nogen større Sikkerhed gav Drabantgarden ikke, hver­ ken ved sin Styrke eller sin Bevæbning. Den var en smuk Repræsentation om Kongen og figurerede derfor ogsaa ved alle Fyrstemodtagelser oppe i Slottet i saa stort Antal, som det var muligt at undvære fra Vagttjenesten. Rejste Kongen og Dronningen ud paa Lystslottene, ryk kede et Antal Drabanter med, og under Københavns Be­ lejring fik Hofmarskallen Ordre til, at 16 Drabanter skulde følge Kongen, naar han begav sig ud i Byen, 4 foran, 4 bagved og 4 paa hver Side2). Som Følge af hele sin Organisation egnede D rabant­ garden sig kun daarligt til en Udvidelse, hvad ydermere vilde blive for kostbart. For at skaffe sig større og dog *) Mange af Drabanterne var Udlændinge og var udgaaede fra de hvervede Regimenter. 2) Københavns Diplomatarium, V, S. 461.