HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Hof og Hofliv under Kong Frederik III 51 ialt c. 100, og Retternes Antal dalede fra 113,515 til 47,815. Men som det gik den første Enevoldskonge, gik det ogsaa den følgende. Hofudgifterne steg igen uhyre hurtigt til Summer, som det kneb for Landet at bære. I 1657 blev Krigen mod Sverrig besluttet, og Rustnin­ gerne begyndte. Efter den første Svenskekrig omgik­ kes Frederik III stærkt med Tanken om Statsomvælt­ ning, en Tanke, som vel baade han og Dronningen havde syslet med siden hans kendte Ytring til Korfits Ulfeldt: »I have i Dag bundet mine Hænder, hvem ved, hvo der kan binde eders«. Meget tyder paa, at Kongen i 1658 virkelig ogsaa var naaet frem til bestemte Planer om, hvorledes han kunde afkaste Haandfæstningens tyngende Baand1), men ethvert Skridt i saa Henseende maatte i al Fald støttes ved et passende Antal paalidelige Tropper. Særlige Afdelinger, som bar Navn af Livafdelinger, var allerede oprettede af Christian IV, men kun midler­ tidigt og med Krig for Øje. Under saadanne Forhold havde man tillige fra gammel Tid en særlig kgl. Livvagt, Hoffanen2), hvis Bestemmelser endnu var gældende ved Frederik III’s Tronbestigelse. Da den udelukkende be­ stod af Adelsmænd, kunde den imidlertid ikke kaldes paalidelig, naar det var mod Adelen selv, at Kongen vilde føre Krig. Vagten paa Slottene passedes under Fredsforhold af de Hinrich Klüffer (9/i 1669, afsk.), Poul Rantzou (17A 1669, afsk.), Con- stantinus Merselius (s/s 1669, afsk.), Friederich Sehestedt (6/s 1669, afsk.), Friederich Reventlow (Vn 1669, afsk.), Hartvig Asche Schack (l/i 2 1669), Christof Ernst von Rebsdorff ('/s 1670), Anthonius Wulf von Haxt­ hausen (24/s 1669, afsk.). *) Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, S. 501. 2) E. Madsen: Om Rytteriet i det 16. Aarhundrede, Hist. Tids­ skrift 7. I, S. 9 f. \ccTir ' F'JyHAx/ iN3 K01v;i*,UAE£C-UG'i d w .