HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

36

H o f og H ofliv u n d er K ong F re d e rik III

Baade Køkkenskriver og Hofslagter blev forøvrigt ogsaa Genstand for Sehestedts Kritik. Den første bebrejder han Unøjagtighed med Regnska berne, f. Eks. at han fører Kalve paa Regning som fede Kalve, skønt de kun kunde deles i 5 Retter, og det ellers er Skik at beregne dem til 6 å 7. Det samme gjaldt en Del Lam o. s. v. Endvidere gik Tjenesten i Køkkenet daarligt, fordi Køkkenskriveren aldrig var der, men boede og opholdt sig ude i Byen, skønt der var tildelt ham Kammer paa Slottet, og skønt det var hans Pligt at være i Køkkenet paa de Tider, hvor der skulde spises. Men, til­ føjer Sehestedt i en lille Randbemærkning, Køkkenskrive­ ren Claus Sohn var Madame Abel Kathrines Favorit og be- svogret med hende, »hvorfore hand maatte mainteneris«. Abel Kathrine, Stifterinden af den bekendte Abel Kathri- nes Stiftelse, havde tidligere været i Dronningens Tjeneste og vidste stadig at bevare sin høje Protektors Gunst. Hun var nu gift med Proviantskriveren paa Slottet Hans H an ­ sen. Claus Sohn blev senere Grosserer, Brygger og Raad mand i København. Heller ikke Hofbageren slipper for Bebrejdelser. Sehe­ stedt beskylder ham for, at Brødet ikke var saa godt som det, Kongen fik i Nykøbing og paa sin sidste Rejse i Glyk- stadt. Bageren tilstaar det og indrømmer tilmed, at det Brød, Borgerne i København fik, var bedre. Han var dog ikke Synderen herfor, og han havde gjort Køkkenskriveren opmærksom paa, at Kornet var gammelt og »mufig«. Claus Sohn havde erklæret, at de havde ikke Penge til at købe godt Korn. Saalamge der var Korn i Kastellet at faa, havde man faaet det der, og det var ret ordentlig. Nu var det sluppet op, og man var nødt til at bruge af Beholdningen paa Proviantgaarden. Med Vinkælderen var det ligesaa galt. I Følge Kon­ gens Ordre af 30. Juni 1653 var det Overskænken, som havde Tilsynet med den, og som skulde føre Regnskaberne,