HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

408

En københavnsk Ejendoms Historie gennem 550 Aar

alle af hollandsk Fødsel eller Afstamning, og de fik Ret til at supplere sig med udenrigske Deltagere, nemlig Pofuell de Willom, Jan van Lier, Abraham Heyermans og andre1) . Konsortiet fik Ret til Handel med allehaande Silke- og Uldenvare, nemlig Fløjl, Caffa, Armesin, Tubin og allehaande »Smallgudt« af Legatur, Miscellan, Lagant, riselske og daminske Varer, Groffgrøn, engelsk Damask, Hernsaien, Saibai og deslige Varer af allehaande Slags og Sorteringer af Legatur, hvis Fabrikation var paabegyndt, og de fik Eneret paa Fabrikationen i det kgl. Silkehus i 12 Aar med Udsigt til Forlængelse, samtidig med, at In d ­ førselsforbudet af 1622 forblev i Kraft. De fik fri Ind førsel uden Told paa alle Raavarer til Fabrikationen og Eneret paa Salg af Varerne i hele Stykker til Købmænd og Kræmmere saa velsom til Adelen til dennes eget Brug; Kongen selv vilde ogsaa aftage sit Forbrug hos dem. De overtog ikke alene selve Silkehuset med Forpligtelse til altid at have 20 Silkevæve gaaende, men ogsaa Kongens dertil hørende Calandermølle, Polermølle og Farverier m. v. efter Vurdering og paa lempelige Betalingsvilkaar. Hele Foretagendet var, eller blev i alt Fald snart et Familieforetagende, idet saavel Johan von Delden som Lorentz von Mollengraff blev Jan de Willoms Sviger­ sønner. Kongen vedblev at omfatte Foretagendet med st jrste interesse. I Januar 1625 udstedte han en detailleret An­ ordning om Silkekompagniets Drift2). Han gav nøje Be­ stemmelser om dets Forpligtelse til at modtage Lærlinge, klagede over, at dets Priser var 4—5 pGt. højere end i Holland og Hamborg, og over at dets »Tjenere« solgte Varerne til højere Priser end af Kompagniet selv ansat. Kongen klagede endelig over, at Arbejderne fik for høj Løn, fordi Kompagniet udnyttede sit Monopol ved at tage 9 K. D. II. Nr. 789. 9 K. D. V. Nr. 138, 139.