HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

3 9 8

E n k ø b en h avn sk E jen d om s H isto rie gen n em 550 A ar

Stenhus paa den. Peder Karlsen sad øjensynlig smaat i det, thi nu havde han ogsaa pantsat Nabogrunden Matr. Nr. 29 til Claus Later. I den følgende Tid døde Peder Christiernsen og hans Hustru Marine, og nu fik Peder Karlsen sin Arvepart i deres Jord ud til Amagertorv, som de havde haft i Fællig med Hans Trittelfitz; ogsaa denne Jord, der nu siges at ligge ved » F i s c l i e t o r g g a d e n « , solgte Peder Karlsen til Henrik Dringenberg, men han døde, inden Skøde blev udstedt, og hans Enke Christines anden Mand Erik Olsen udstedte derfor 11. August 1488 et Tingsvidne om Salgets rigtige Fuldbyrdelse1). Dermed var Henrik Dringenberg Ejer af den Jord, hvorpaa hans Stenhus havde staaet i over 33 Aar. Det er værd at lægge Mærke til A m a g e r t o r v s skif­ tende Benævnelser. Første Gang vi møder Torvets Navn er i et Skødebrev fra 22. Januar 1392 paa nuværende Matr. Nr. 432); da kaldes Torvet for Ø s t e r T o r v . I Henrik Dringenbergs Skøder bruges Betegnelserne T y s k e m a n n e g a d e , K ø b m a n n e g a d e og F i s k e ­ t o r v s g a d e . Det første Navn viser, at Gammel Torv er Byens Hovedtorv, i Forhold til hvilket dette betegnes som liggende mod Øst; det sidste Navn viser Torvets Oprin­ delse og Bestemmelse. T y s k e m a n n e g a d e og K ø b ­ m a n n e g a d e er egentlig Navnet paa V i m m e l s k a f - t e t ; disse Navne siger altsaa, at denne Gade, Torvet ind ­ befattet, var den egentlige Forretningsgade, Købmanne­ gade, og den betegner disse Købmænds sædvanlige Natio­ nalitet. Københavns Købstadnavn, K ø b m a n n e h a v n , eller paa Latin portus mercatorum, betyder jo de frem ­ mede Købmænds Ladeplads. Disse fremmede Købmænd var altsaa oftest Tyskere, Westphalere som Henrik D rin­ genberg selv. I 1497 var Henrik Dringenberg en gammel Mand,

9 K. D. II. N r. 169 . 2) K. D . I. N r. 89.