HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
376
Gamle københavnske Kort
paa Iagttagelser. Selvfølgelig gives der hæderlige Und tagelser. I Danmark som andetsteds. Flest paa Kortenes Omraade, de færreste paa Billedstoffets. Kun faa er de metodiske Undersøgelser, som med Kildekritikens Hjæl pemidler behandler en større eller længere Periodes sam lede Kortmateriale, fra et Land, en By eller anden Loka litet. Saa meget større Tak fortjener Dr. phil. Vilh. Lorenzen og Københavns Kommune for et nylig udkommet Værk: H a a n d t e g n e d e K o r t o v e r K ø b e n h a v n . 1 6 0 0 —1 6 6 0. Den første som Udgiver, den sidste for at have stillet Midlerne til Raadighed. Dr. Lorenzen er gaaet omhyggelig til Værks. Til at begynde med ha r han udarbejdet en saa vidt mulig fuldstændig Fortegnelse over det bevarede Kort materiale indtil 1728. I sig selv et ikke ringe Arbejde. Vidt omkring er Kortene spredt, i Indland og Udland, i København, Oslo, Stockholm og Holland. Interesse for vor Hovedstads Befæstning forklarer, at saa forholdsvis mange og vigtige Kort ligger gemt og ofte glemt i Ud landets militære Arkiver. Ogsaa det hjemlige Materiale maa søges paa forskellige Steder, i Rigsarkivet og Raad- stuearkivet, i de store Biblioteker og i Nationalmuseet, hos Havnevæsenet og i militære Arkiver. Det er et n a turligt Ønske, at en noget større Centralisation kunde tilvejebringes og »Institutions-Patriotismen« saa vidt blive overvundet, at de mange »flydende« Kort, som ikke er organisk knyttet til vedkommende Institutions Arkivalier, blive samlet paa et enkelt Sted. I hvert Fald turde det være et billigt Krav, at de forskellige Institutioner ofrer deres Kortsamlinger en noget større Opmærksomhed end hidtil sket. Ikke alene sørger for at bevare dem, men ogsaa drager Omsorg for deres Ordning og Registrering. Dr. Lorenzen har sikkert haft ringe Hjælp i foreliggende Kortfortegnelser.
Made with FlippingBook