HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

374 Planteskolerne ved Frederiksberg Slot og i Ledøje 1775—1852 Staten var nu ophørt med at være Frug ttræhand ­ ler og Pomolog, idet ogsaa de øvrige Planteskoler ifølge Loven bortsolgtes eller bortforpagtedes, og den 80-aarige Epoke for Brune Dyrehave var endt. En hel ny Skæbne gik den imøde, da Magister Kjærbølling i 1859 fik den overdraget til at indrette den nuværende Zoologisk Have1). Gartner Wolff kom ved den Lejlighed til Enrum, hvor han senere døde1). Endnu i adskillige Aar kunde man finde Frugttræer, der stammede fra Planteskolen, Træer, som sagdes at have »mærkeligt flade Grene, der maatte støttes« i Zoologisk Have. Om Betydningen af Frederiksberg Frugttræplanteskole kan der tvistes, saaledes som det foran er set (under Rigsdagsforhandlingerne). Maalt i Tal lader det sig dog ikke modsige, at der fra denne er udleveret mellem 150 og 200,000 Frugttræer, medens Ledøje Plantage ha r b i­ draget med op imod det tidobbelte Antal vilde Træer. Disse maa, selv om en god Del er gaaet tabt, have b id ra ­ get deres til Havedyrkningens og Frugtavlens Fremme, navnlig i den første Periode (under Schmidt). At der er rigere Frugtegne i Nordsjælland end omkring Køben­ havn, og at det ogsaa for et lille Aarhundrede siden h a r været saaledes, er der ingen Tvivl om2). Men foruden ved dette direkte Arbejde har Plantagen sat sine Aflæggere ved Odense, Kiel og Piøen, — senere ogsaa ved Landhus­ holdningsselskabets Planteskoler, og allersidst hos de Private. Maaske har den forhalet disses Fremkomst, maaske ikke. Derom er det næppe muligt at udtale en bestemt Formening; men havde den aandelige Jordbund ikke været forberedt gennem Statens Arbejde, havde de private Planteskoler sikkert til en Begyndelse haft endnu daarligere Kaar at arbejde under end Tilfældet var. *) Iflg. O ptegnelser i Stephan N yelands efterl. Ms., Landli. Bibi. 2) Samm enlign B eskrivelserne i »De danske P rovinsers næ rvæ rende T ilstand i oeconom isk H enseende«.