HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

279

Christian IV’s Mageskifter og Erhvervelser

kildevejen laa Aadalen i Kote 5,5 m. Aaen havde vist­ nok meget tidligt en lille Opstemning, det lange Vad, hvor nu Roskildevejen ligger, og derved dannedes Be­ gyndelsen til den lavvandede Langvaddam, nu Damhus­ søen. Fra denne gik en anden Sænkning mod Nordost til Bispeengen og derfra videre, først mod Nord, derefter atter mod Nordost ud til Sundet ved det senere Gamle Vartov. Det var en Sænkning, oprindelig dannet af en Istidsaa, men i historisk Tid et fugtigt Engdrag. Mellem Langvaddam og Bispeengen laa Overfladen omtrent i samme Højde som denne sidste, altsaa i Kote 6, men videre mod Nord var der først en ringe Stigning syd for Nørrebrogade og dernæst et Fald ud mod Sundet. Her laa den lavvandede Lersø i Engdraget, oprindelig kun indtagende den nordlige Del af dens senere Søareal. Dens Bund laa omtrent i Kote 4 m, og dens Overflade lidt under Engdraget ved Lyngbyvej, hvor Tørvens Kote er omkring 5,5 m. Søen havde sit Afløb, Rosbækken, gen­ nem Engstrøget mellem Vognmandsmarken og Ryvan­ gen ud til Sundet ved GI. Vartov. Det fremgaar af disse Koteforhold, at Grøndalsaaen og Lggteaaen ikke er naturlige Vandløb, idet deres Dal lig­ ger højere end Harrestrup Aas og Lersøens Vandspejl. Utvivlsomt er den første Oprindelse til dem Skelgrøfter mellem de Landsbyer, hvis Jorder mødes netop her, og efterhaanden som henholdsvis Langvaddam og Lersøen blev opstemmede, er de bievne udvidede til Aaløb for det fra Søerne strømmende Vand. Rosbækken modtog nordfra et Bækløb, der i sig fo r­ enede Afløbene fra Gentofte Sø og Søbjerg Sø, nu Utters- levmose. Allerede tidligt blev dette Afløb opstemmet ved Lyngbyvejen, hvorved Em d r u p Sø opstod. Af denne Redegørelse vil det klart fremgaa, at der ikke var nogen Mulighed for at skaffe det ældste København rindende Vand ad naturlig Vej. Thi det lille Bakkedrag