HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

255

Kirken og Kommandantboligen i Kastellet

Citadel F riderichshavn« . T h aa ru p siger derimod, i Over­ ensstemmelse med T hu ra s »Hafnia hodierna« p. 309, Pon- toppidans »Danske Atlas« II, p. 172, og Nyerups »Kjø­ benhavns Beskrivelse« p. 553—54, at K irkens oprindelige Navn var »F rederikshavns S lotskirke«, Man tør m aaske heri se et Bevis paa, at Tanken om at bygge et Slot i Kastellet ikke h a r været helt opgivet, og at det h a r været Meningen, at K irken skulde udgøre den ene Fløj. Det vil i saa F ald være mere forstaaeligt, at Slottet er afsat p aa Kort, som er tegnet efter K irkens Opførelse. M idtpartiet af Fagaden mod A llarmpladsen med de fire P ilastre og den store trekan tede F ron ton er typisk for den saakald te ho llandske Barokstil, der beherskede vor Bygningskunst under Christian V’s Regering. Vest­ siden af Garnisons Kirke vilde være blevet ganske til­ svarende, dersom K irken var blevet op ført efter Tegn in ­ gen fra 1797. Under F rederik IV bliver Stilen afløst af en anden, mere italiensk præget Barokstil, saadan som vi kender den fra F rederiksberg Slot, F redensborg og Kancellibygningen i København; men det er k a ra k te ri­ stisk for de m ilitæ re A rchitekter, at de som oftest er noget bagefter deres Tid, hvad S tilarten angaar. Det var altid de civile Bygmestre, især de kongelige Hofbyg­ mestre, der gik i Spidsen, n a a r nye S trømninger fra •Ud­ landet gjorde sig gældende. Da Komm andantboligen opføres, en Snes Aar senere, er den nye Stil n aaet ud til Kastellet. P ilastrene er fo r­ svundet; F ron tonen er ganske vist blevet tilbage; men den har, som vi vil faa at se, sin særlige Anledning. Byg­ mesterens Navn er, saa vidt jeg ved, intetsteds nævnet i den tryk te L itte ra tu r1); og dog kan det uden Vanskelig­ hed oplyses ved Hjælp af Generalkomm issariatets Arkiv. *) Efter at dette var skrevet, har Magister Elling offentliggjort Haussers Tegning i »Arkitekten«s Ugehæfte Nr. 47, 1929.