HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

H of og H ofliv u n d er K ong F re d e rik III 15 sin Dagbog1): La cour de ce roy étoit assez belle, il avoit quantité de noblesse, bien servie, mais pas avec la magni­ ficence et la politesse de celle de France. Den konservative danske Adel var opvokset med de naive Skolekomedier og de gamle Lege, Stikken og Ren­ den. Nu kom den til at staa overfor Dronningens nye, elegante Selskabelighed, hvad i alt Fald næppe de ældre har kunnet goutere, til Trods for at Dronningen utvivl­ somt har gjort sig Umage for at vinde dem. Den spanske Gesandt Rebolledo fortæller i 1649, at han føler sig tiltalt af Dronningens og Kongens Nedladenhed, »der er dem saa naturlig, at de spiser hos deres Undersaatter, og som oftest have nogle af dem ved deres Bord«2), hvad ingen­ lunde var Tilfældet ved de store udenlandske Hoffer. I Frankrig var det saaledes en meget stor Ære, navnlig om Mandagen, at blive tilsagt til blot at overvære Majestæter­ nes Maaltid. Har Sofie Amalie maaske til Tider ladet det mangle paa Forstaaelse af de danske Adelsmænds tungere Tanke­ liv, har de til Gengæld staaet fremmed og maaske endog fjendsk overfor hendes stærke Temperament og livlige Aand. Hun gik i Spidsen for en ny Tid, og mødte her Modstand navnlig fra den ældre Slægt, som ikke mere kunde følge med i Udviklingen. I et Brev 1654 til sine Sønner spottede den gamle Rigsraad Oluf Parsberg saaledes bittert over de nye Fornøjelser ved Hoffet og glædede sig over, at de ikke som andre Hofjunkere lader sig sværte sorte som Morianner. Han tilføjer, at »jeg tænker, at hvo der kan stille sig galest an, han faar sna­ rest Len«. I Modsætning hertil er den spanske Gesandt Rebolledo og den franske Ambassadeur Terlon Dronnin­ gens begejstrede Tilbedere.

') H istorisk T id ssk rift, 5. R. II, S. 238. 2) G ig as: G rev B ern a rd in o de R ebolled o, S. 32.