HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660

236

tisk og uden Liv. Tegneren h a r været en hab il K o rt­ tegner, men m aadelig Kunstner! Bortset fra det m er eller m ind re fan tasifu lde m ilitæ r­ historiske Indhold er Gengivelsen af selve København og dets Fæ stningsvæ rker for saa vidt uko rrek t, som Bastio­ nerne p aa Nørre- og Vestervold her h a r samme Om fang som p aa Østervold. Ej heller Gengivelsen af F o rstæ rk ­ n ingsvæ rkerne udfo r Vestervold er helt i Overensstem ­ melse med Belejringskortene. Men Afvigelserne er dog ringe. I Byplanen glider det gamle København og Ny Kø­ benhavn sammen uden Angivelse af den gam le Østervold. Som fu ldtud paalideligt kan dette Kortarbejde ikke op ­ fattes. Det samme gælder Raadstuearkivets Kopi af et ganske tilsvarende i R igsarkivet1). Det tu rde være rim eligt at gaa ud fra, at de to S to rm ­ ko rt er bleven til ikke længe efter selve Begivenheden —- inden denne havde tab t sin Aktualitet. Men der k ny tte r sig til disse to ensartede Kortarbejder et andet Spørgs- m aal, og det er deres Forhold til et meget nærbeslægtet sam tidig t Kobberstik — og et lang t senere! E t Eksem plar af et Kobberstik, hørende til et F lyv e ­ blad med tysk Tekst, findes i Det Kgl. Biblioteks K o rt­ og Billedsam ling (Hist. Blade). Selve Kortet er betitlet: Abbildung der S tadt Copenhagen Nebenst der Konigl. Schwedischen Attaque und S turm lauff, so sich den 11. Febr. 1659 h a tt zugetragen. Den S tikket ledsagende Tekst oplyser, at dette F lyveblad er bleven til ganske ko rt efter at Stormen h a r fundet Sted — allerede i Februar 1659. Det smukke, anselige Kort med mange bogstav- og talbetegnede Lokaliteter, m edtager nøjagtigt samme Dele af Amager og af S jæ lland som Nationalmuseets og R igs­ arkivets haandtegnede Kort. Ogsaa her er selve Staden *) Det har ikke været Forfatteren muligt i Rigsarkivet at finde paagældende Originalkort.