HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

H of og H ofliv u n d er K ong F re d e rik III 13 Fiskeret, men da Kongen og Dronningen hørte om Uhel­ det med Suppen, opgav de at vente længere og kørte afsted til Hirschholm. Kammerherrerne Schultz og Rathlow, der netop stod og glædede sig til deres Frokost, fik i sidste Øjeblik Besked om de Kongeliges Afrejse og maatte styrte fastende afsted for at indhente deres Her­ skab. Tilbage var Generalinde Claus Ahlefeldt med sin Pige og tre Tjenere. De skulde til København, og tog den der­ for mere med Ro, saaledes at de kunde naa at faa deres Morgenmaaltid. Paa Vejen hjem blev de imidlertid alle meget syge med saa voldsomme Smerter, at de troede, de skulde dø. Ogsaa Mejersken og hendes Slægtning, som havde spist af Retten, blev saa syge, at de i nogle Dage maatte gaa i Seng. Ingen kunde tænke sig Grunden, men da to Dage efter Kammerherre Rathlow med Bygningsinspektøren, Hr. Bendix, atter var paa Dronninggaard og bleve beværtede med Mad, hvortil der var anvendt det samme Mel, som Mejersken den 4. havde faaet hos Lortie, blev de ligeledes syge. En Undersøgelse blev sat i Gang, og det viste sig da, at Lortie havde taget med derud en svensk Haandlan- ger, som »unerachtet es nachmals befunden, dass er in dieser Stadt elilich verheirahtet war«, alligevel havde haft et stygt Kvindemenneske inde paa sit Kammer og i det hele taget havde opført sig saaledes, at Mejersken k ra f­ tigt havde maattet irettesætte ham. I Forhørene 21.—26. September nægtede Svenskeren først, men indrømmede senere, at han havde blandet lidt Kalk i det Mel, han havde givet Mejersken. Melet undersøgtes af Livlægerne og andre Laboranter, og det viste sig, at Pulveret, Sven­ skeren havde blandet i Melet, ikke var Kalk, men Arsenik. Sagen blev derefter overgivet til Generalprokureuren, og sikkert er det Svenskeren og Lortie, der senere nævnes som Fanger i det blaa Taarn.