HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660 213 navne og Kortet med de mange Parcelejernavne. Thi begge viser med al ønskelig Tydelighed, at hele Kort­ gruppen stammer fra den Periode først i 1650’erne, da der bortskødedes Grunde i Mængde i den nye By til Borgere af alle Slags — Høje og Lave. Disse Grunde opgives at ligge i Gader, hvis Navn er anførte paa det ene Kort, og et ret stort Antal af Navnene paa de nye Grundejeres Navn er bleven paategnet et andet. Gen- nemgaar man nu disse Navne og sammenholder dem med Skøderne1), viser det sig, at det ældste Skødebrev, der kendes, er udstedt 22. Maj 1650 til Feltbygmester Christian Friis til Lyngbygaard, og det yngste udstedt til Borgeren Jacob v. Hamb den 1. Juni 1651. Efter dette skulde i al Fald det paagældende Kort være yngre end denne Dato, men næppe meget yngre, da ingen af de følgende Indehavere af Skødebrevene er anførte. Man fejler næppe ved at fastslaa, at dette Udstykningskort — og dermed sikkert samtlige andre Kort — er bievne til i Sommeren 1651. Majestæten er følgelig Kong Frederik III. Originalkortet, der bar ligget til Grund for disse 4 Kortarbejder, lader sig sikkert paavise — om end kun theoretisk; tbi Kortet selv synes ganske forsvunden — det ha r i al Fald ikke hidtil ladet sig opspore! I den højst bemærkelsesværdige Kundgørelse, hvori Kong F re­ derik III 26. Marts 1650 bekendtgør, at Folk skal have Godtgørelse for Jorder, der udlægges til Byens Udvidelse og Befæstning, nævner ban, at der for den nye By — »dens Anlæg og Uddelelse« — foreligger et Kort, af ham selv allernaadigst underskrevet2). I dette af Kongen ap ­ proberede Kort bar man utvivlsomt Originalen til de ovennævnte 4 Kopier og Oprindelsen til deres Fremkomst maa atter staa i Forbindelse med en i Aarets Begyndelse, x) K. D. III. 2) S. St. III N. 484.