HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660 189 den ældre Befæstningslinie helt u d i K a l v e b o d ­ s t r a n d og h i n s i d e s d e n n e u d b y g g e e n Be ­ f æ s t n i n g s l i n i e , d e r f ø j e d e C h r i s t i a n s h a v n d i r e k t e i n d i S y s t e m e t . Alt dette er fremstillet i stiplede Linier. Kastellet har Form og Skikkelse som efter Planen af 1649. Dimensionerne er væsentligt de samme, med en Polygonradius paa 50 Roder. Det vilde være naturligt at gaa ud fra, at samtlige Kortarbejder fra Perioden 1647—49 — Otto Heyders dog fraregnet — er af officiel Karakter og udført i Embeds Medfør paa Generalinspektørens Tegnestue. Men derfor kan meget vel forskellige Indflydelser have gjort sig gæl­ dende og ligge bag de ret forskelligartede Projekter. Thi der var i Virkeligheden flere interesserede Parter. Fo r­ uden selve G e n e r a l i n s p e k t ø r e n , Axel Urup, var der hans høje overordnede, R i g s m a r s k e n Anders Bille. Og der var R i g s r a a d e t , der ogsaa nok kunde ønske at have et Ord at sige. Endelig var der K o n g e n . Den Tanke, at enkelte af Kortarbejderne fra denne tre- aarige Periode skyldes et Initiativ ude fra, kan ikke helt afvises. Og saaledes er maaske netop Otto Heyders Kort at forklare. Det giver ogsaa et ret mærkeligt Indtryk af Axel Urups Arbejdsvilkaar i alt Fald i Frederik IIFs Dage, at denne Konge ogsaa kunde forhandle med helt andre Sagkyndige — og som det synes — bag General­ inspektørens Ryg. Kongen tog aabenbart mod Projekter til Københavns Befæstning, sendt ham af Udenforstaa- ende, og — hvad mere er — han tog vel imod dem. Gan­ ske vist er kun et enkelt Tilfælde af denne Art kendt og historisk dokumenteret, men det kaster et ganske ejen­ dommeligt Lys over Forholdene og fortjener at anføres i denne Forbindelse. Hans Jacobsen Schiørt, der havde faaet Arbejdet paa