HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

Problemer i Københavns Historie 1600—1660 181 og taget endelig Form, vel baade hos ham selv og hans høje Chef, og saalænge Christian IV levede, synes der næppe at have været taget en afgørende og sidste Bestem­ melse om, hvorledes man skulde gaa frem. Det vil ogsaa senere blive paavist, at Frederik III i sin første Regerings­ tid stod vaklende overfor Problemet, der først 1649 fik sin endelige Løsning. Der kunde i Sandhed ogsaa være Vanskeligheder nok — ikke mindst økonomiske. Ihvorvel der i Aarene 16A7 — A9 blev arbejdet ivrigt paa Byens Befæstning — det viser Regnskaberne — maa det dog fastholdes, at det er O v e r v e j e l s e r n e s og D r ø f t e l s e r n e s Aa r , og som et Indlæg i den stan­ dende Diskussion om Københavns Befaistning er sikkert Otto Heyders Forslag at opfatte. At han skulde have udarbejdet det som Privatmand og for at bringe sig i Erindring hos Kongen, er jo tænke­ ligt, og i saa Fald kaster det et mærkeligt Lys over Axel Urups Stilling — ogsaa overfor Kong Christian IV. Ind­ til videre kan kun siges, at Otto Heyders Navn ikke forekommer i Fæstningsregnskaberne i Tiden 1647—49. Heller ikke senere — i Tiden til 1657 — nævnes hans Navn i Forbindelse med Fortificationsarbejder ved Kø­ benhavn. Det er saa heldigt, at vi ved god Besked med, hvem Axel Urup benyttede som sine Hjælpere, efter at Arbej­ det havde taget sin Begyndelse allerede i Maj Maaned 1647 og i hele den Tid, han ledede det, indtil Henning Quitzow 1657 løste ham af1). Han begyndte straks med to Kaptajner »fra Jylland«, Peder Munk og Hans Adzer- sen, men de blev meget snart afskedigéde og i Stedet for antog Axel Urup to Ingeniører: Jan van Geelkerck2) og ’) Rigsarkivet: Kbhvn.’s Fæstningsregnskaber 1647—57. 2) Samtidig virkede i Norge Ingeniør Isaac van Geelkerck, se C. S. Widerberg: Norges første Militæringeniør. I. v. G. og hans Virke 1644—56. 1924.