HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660 179 havende nye Værk. Havde de Godtfolk, Adel og Uadel, i de forrige Tider villet gør mig det til Vilje, som de nu erbyder sig at gøre, da havde København for 20 Aar siden været in perfectione. Ingeniør og andre, som til Værket kan bruges, ere ved Haanden og Fortificationen er lagt, som den skal ligge, saa at der intet kan tages Fejl af den; og om der skønt kunde findes noget, som kunde have nogen Underretning fornøden, da er jeg in tet langt borte«1). Der blev nu taget fat for Alvor paa at udbedre Ska derne. Det sidste Aar, Christian IV levede, arbejdedes der med megen Energi paa Byens Befæstning med Op bud af store Arbejdsstyrker2). Og et Tegn paa den Al vor og Ansvarsfølelse, hvormed man nu gik frem, er, at vor sikkert betydeligste fortificatoriske Begavelse, da værende Oberst Axel Urup til Belteberg, Skaber af og selv i sin Tid Guvernør i Fæstningen Christianspris ved Kielerfjord, knyttedes til Befæstningsarbejderne. Han fik Ordre af Kongen til at møde i København inden den 11. April 1647, »hvor Du videre om vor naadige Vilje og Mening skal blive underrettet«, og fik 22. Maj samme Aar Direktionen — Overledelsen af den nye Fortification med 3 Kaptajner som Hjælpere. Han var dog underordnet Rigens Marsk3) . At Sagen nu var i gode Hænder, maa man gaa ud fra. Theoretiske Studier og lang Praksis i frem med, mest hollandsk, foruden i dansk Krigstjeneste, har gjort Axel Urup vel kvalificeret til at løse denne vigtige Opgave. Den Ingeniør, Kongen omtaler i sit Brev som værende forhaanden, sigtes der til i en af Tidens mange Betænkninger om Rigets Forsvar. Den 16. April 1646 x) Kong Chr. IV’s Egenhændige Breve VI, p. 214 ff. 2) Om Arbejdet 16k7 se Lassen: Anf. V. Nr. 62 ff. — Om Arbejdet paa Byens Fortification 1647—57 se i Rigsarkivet: København. Fæst ningsregnskaber i nævnte Periode. 3) Rigsarkivet: Privatarkiver. Axel Urup.
Made with FlippingBook