HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

176

Problemer i Københavns Historie 1600— 1660

Befæstningslinie fra Nørreport og videre — til og med Kastellet. F ra Nørreport til Kalvebodstrand skulde Be­ fæstningen forblive uforandret — i alt Fald foreløbig. Sammenligner man nu Fremstillingen af Vester- og Nørrevold paa det ældre Kort af ca. 1630 med Otto Hey- ders, er Forskellen paafaldende. Af Helbastioner er 1630 mellem Kalvebodstrand og Helmers Bastion kun angivet een, den ved Vesterport; paa Otto Heyders Kort af 1648 har Befæstningen her for det første faaet et andet Løb, men dernæst er angivet en kraftig Halvbastion ud mod Vandet, og Vesterport er paa moderne Vis — og i Modsætning til den oprindelige Ordning — lagt mellem to helt nye Bastioner. Paa Strækningen op til Jermers Bastion, hvor der altsaa 1630 kun var regnet med een Bastion, er der 1648 angivet 21/2. Dernæst er — som alt antydet — saavel Jermers som Hanens Bastion gjort større, med deraf følgende korte Courtiner. Otto Heyders Kort turde da yderligere føre Beviset for, a t m a n i n d e n f o r F a g k r e d s e m e l l e m 1 6 4 2 og 1 6 4 8 h a r s a t s i g h e l t a n d r e og s t ø r r e M a a l m e d H e n s y n t i l B e f æ s t n i n g s a n l æ g o m s a a v e l d e n g a m l e s o m d e n n y e De l a f s e l v e K ø b e n h a v n . Kortet er i det væsentlige — i alt Fald Vester- og Nørrevold og visse Dele af Østervold — at opfatte som Projekt. Dette gælder ogsaa Kortets Fremstilling af Kastellet. Kastellet er her konstrueret som et noget uregelmæssigt formet sekskantet Fort, hvis ene og længste Side vender ud mod Søen. Paa de fire Hjørner ind mod Land er lagt Bastioner. I Nord og Syd fører Porte ind midt imel­ lem to Bastioner. Foran Graven er Contrescarper. Inden­ for Volde og Bastioner er udsparet et Havnebassin med Indsejling udefra, flankeret af to Redouter. Interessant er, at der bagved Havnen er vist et helt lille Kanalsystem og indenfor dette et Bygningsanlæg af rektangulær Form

Made with