HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

174

Problemer i Københavns Historie 1600—1660

Alene ved at vise Systemet for Københavns Fo rtifika­ tion i den stærkest udbyggede Form, Christian IV og hans Mænd havde tænkt at give den, er dette Kortarbejde vær­ difuldt. Men det giver — som alt antydet — interessante Op­ lysninger ogsaa om andre Forhold, idet man her for fø r­ ste Gang har for sig en detaljeret og gennemarbejdet Fremstilling af et fuldt gennemtænkt Befæstningsanlæg over selve den kongelige Køb- og Handelsstad København med en helt ny Kasteltype. Medens Christianshavns Be­ fæstningssystem stadig er det ældre fra Anlægstiden med smaa Bastioner og lange Courtiner som gammelhollandsk Befæstningskunst krævede det i Begyndelsen af Aarhun- dredet, er Linien fra Halvbastionen ved Kalvehodstrand og udenom saavel den gamle som den nye By til Kastel­ let een sammenhængende Linie med store Bastioner og korte Courtiner efter de mere moderne Principper fra Aarene omkring Aarhundredets Midte. Og hvad Kastel­ let angaar, er ogsaa det forandret til et Værk af en gan­ ske anden Karakter end det tidligere. Samtidig er den (K. D. V. Nr. 60 jfr. 609, 632). Der tales i dette Aar meget om »Butenværkerne«, hvorved forstaas de fremskudte Forter, og Re- trenchementer, saaledes 7. Juni: »Buten-Werkerne paa østre og ve­ stre Side«, og det Værk »Udenfor Dammen, som gaar ud ad Vejen til Frederiksborg« (Ny-Vartovs Skansen) (Lassen: Anf. V. Nr. 56) D. 6. Juli tales om »det Butenwerk, som ved Vartov begyndt er«, sik­ kert Retrenchementet ud mod Sundet. (K. D. V. Nr. 624). Anlægene her kaldes ogsaa d. 4. Aug. »det nye Værk, udenfor Østerport, lige­ som det aabenbart er Ravnsborgskansen, der samtidig benævnes »det nye Værk for Nørreport« (K. D. V. Nr. 632; jfr. III, Nr. 375). I det følgende Aar 7646 er der stadig Tale om Arbejdet paa »Butenværket udenfor Nørreport « (Lassen: Anf. V. Nr. 49), som Borgerskabet forsømmer. Kongen anmoder det derfor d. 12. April om at »drage det nye Værk ved min Have ind i den gamle Vold ved Nørreport, og dermed lu k k e B y e n t il d e n n e Sid e«; men alt forblev uforandret ligetil sidst paa Aaret i November Maaned (s. St. Nr. 59), da selv Rigsraadet bliver ængsteligt over Sagernes sløje Tilstand.