HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
162
Problemer i Københavns Historie 1600— 1660
en Del af den gamle By, samt en stor Udvidelse mod Nord, langs Sundet — med Bebyggelsesplan og tilhørende Befæstningsanlæg. Desværre er Originalen i de senere Aar forsvunden, men Kortet foreligger i Kopi i Raadstue- arkivet1) (Ktvk. IV). Om selve Bebyggelsesplanen vil senere blive talt. Den projekterede By er et Centralanlæg, presset ind mellem den gamle Østervold og en Befæstningslinie ført fra Nørreport Bastion i en Bue ud til Sundet, hvor der i punkterede Linier er angivet et stort Skanseanlæg. Originalkortets Tilblivelsestid er af Fr. Schiøtt sat til mellem 1621 og 31. Det er i denne Forbindelse værd at bemærke, at Heinrich Thome i Aaret 1624 ikke giver mindste Antydning af den store Udvidelse af Byen eller af ny Befæstningsanlæg udenfor den gamle Østerport. Grænsen fremefter er, som Schiøtt rigtigt har sluttet ud fra det manglende Nyboder, Aaret 1631. Schiøtt er til bøjelig til at henføre Kortet til 1629. I al Fald staar dette mærkelige Arbejde i Forbindelse med Christian IV’s P la ner om en stor Udvidelse af Havn og By, med et stærkt Fort ved St. Anna Bro til Beskyttelse af Flaadens Leje, og Indsejlingen til Havnen Nord fra. Som et afgørende Led i disse store Planer lod Kongen 1629 grave et Dige og en Grøft fra Nørreport til St. Anna Bro2). Dermed var det første Spadestik gjort til den helt nye Bydel — Ny København —, som det dog skulde have endog særdeles lange Udsigter med, inden den blev helt til Virkelighed. Det er da nok tænkeligt, at Kortet, der nærmest ha r Ka rak ter af Skitse og hvis væsentligste Indhold er Projektet til den nye By og dens Befæstning, stammer fra denne Tid og er udarbejdet i Tiden fra sidst i 1620’erne til 1631 3) . 9 Det har tidligere været gengivet af F. Schiøtt i Architekten VIII, p. 517. 2) Jvf. H. F. Rørdam: Hist. Kildeskrifter II, p. 731. 8) Fr. Schiøtt: Nogle Blade af St. Annæ Kvarters Historie, Archi tekten VIII, p. 516 ff.
Made with FlippingBook