HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

158

Problemer i Københavns Historie 1600—1660

Hvad der i ganske særlig Grad ha r interesseret den svenske Militæringeniør, er Graven foran Københavns Volde; han har med Flid studeret Vandstandshøjden og det anvendte tekniske System med Stendæmninger, Behr, d. v. s. »Bjørne«— Kamme (Batardeaux): Stendæmningen ved Vesterport, der holder Vandstanden 11/2 Fod højere paa Nordsiden af Dæmningen, Vandledningen umiddel­ bart Nord for Vesterports Bastion, fra Graven under »Bul­ værket« til »Kanalen«, Møllegraven indenfor Volden til Vandmøllen; en Sluseforbindelse af Træ fra Søerne, ledet ind imellem Jermers og Hanebastionerne, førende Vand ind i Stadsgraven, idet Vandstanden i Søerne er l 1/2 Fod højere end Stadsgravens; en Stendæmning ved Østervold mellem St. Gertruds Bastion og Bastionen ved Lønporten, der holder Stadsgravens Vandstand 2 Fod højere paa Dæmningens nordre Side end paa dens søn­ dre, hvor Graven kun er 5 Roder, det vil vistnok sige godt og vel 15 m bred, medens den ellers er 5, 6 eller 7 Roder hver, d. v. s. godt 15, 18 eller 21 m bred1); en ny Port um iddelbart Syd derfor. Endelig er i selve Staden angivet forskellige Lokalite ter: Ved Paaskrift alene: Slottet. Ved Tegning: Vandmøl­ len og »Vandkanalen til Møllen« (Møllegraven), Bryg­ huset og Børsen, der aabenbart har imponeret Heinrich Thome stærkt (i en Notits oplyses, at den forneden har 40 Kræmmerboder, 20 paa hver Side, og foroven en stor Sal fra Gavl til Gavl). Fremdeles er vist Knippelsbro (helt misforstaaet kaldet: Ste Annebriicke) og Porten til »Skibsholmen«. Som »Havnen« er betegnet: Slotsholms­ kanalen, Børskanalen og Partiet mellem Børsen og Bre- merholm. Sydligst i Havnen er indtegnet Københavns Vartegn. *) Regnes her med den gi. danske Rode = 3,13 m eller er det svenske Roder? Der fandtes adskillige andre Rodemaal, bl. a. den rhinske Rode. Jvf. S. 208 Anm.