HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

146

Problemer i Københavns Historie 1600— 1660

ser, og som her søges belyst, samler sig naturligt om føl­ gende Hovedpunkter. I. København c. 1600. II. Christianshavns Tilblivelse. III. Københavns Befæstning — med Kastellet — ca. 1600—60. IV. Ny-København med Forstæder 1629—60. V. Belejringen 1658—59 og Stormen 11. Febr. 1659. I. KØBENHAVN c. 1600. Hvor mærkeligt det end lyder, b a r det ikke været mu­ ligt at paavise noget Kort over Danmarks Hovedstad ældre end de sidste Aar af 17. Aarhundrede1). En Stad af Københavns Betydning — Residensstad og Fæstning — maa antages at have været kortmæssigt fremstillet ogsaa før dette sene Tidspunkt. Ævnen til at tegne By­ kort var allerede højt udviklet i 16. Aarhundrede, og naa r man ser de fortrinlige Kortarbejder, Jacob v. Deventer i 1550’erne kunde udfærdige for Kong Filip II af nederlandske Byer, beklager man dobbelt, at ikke en habil Korttegners Gengivelse af København fra noget æl­ dre Tider er os overleveret. Den kendte Fremstilling af Kø­ benhavn under Belejringen 1536 i Oldenburgische Chro- nicon, udgivet 1599, er et Billede af Staden og som saa- dant af en vis historisk topografisk Interesse, men som Prospekt, omend i Fugleperspektiv, mangler det netop, hvad et Kort giver: Gadeplanen2). Det gælder forøvrigt *) Kortarbejder, der er tilbagegribende Rekonstruktioner har selv­ sagt ingen Interesse. Saaledes i Pontoppidan: Origines Hafnienses Topographia N r .2: Aliqualis Idea Respondens Hist. Sec. XII og s. St. Nr.3: Topographia Hafniæ Ao. 1520 eller Nr. 4: Topographia Hafniæ Ao. 1590. End ikke det sidstnævnte støtter sig til virkelige Opmaa- lingskort, hvilket alene Befæstningens System viser. — For tilsvarende Kortarbejder i Resens Atlas af 1677 vil der senere blive gjort Rede. 2) For Forholdet mellem Prospekt og Kort er gjort nærmere Rede i Indledningen til Kortværket citeret: Ktvk.