HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5

126

Sognedegnen i Brønshøj, Lorentz Pedersen Holst

en død, som i hele Uger skulde skrives; undertiden beordrer han Skoleh. at forrette og kommer dog selv, efter at Tjenesten er begyndt i Kirken. Og fordi jeg hartad er ked af at tale med ham om saadanne Ting, voxer hans Uforskammethed des mere. Om en Supplik har han længe talt, som skulde være ind­ given til Rente-Cammeret om, at enten jeg eller Sognet eller Biskoppen skulde blive tilholdet at skydse ham til Sogns, skønt jeg anser det for hans sædvanlige Skryderi paa hans egen Boldgade.« Langt 0111 længe fik Degnen »clareret« med de to Skole­ mestre. Det var imidlertid rigtigt nok, at han søgte om fri Befordring paa Sognerejserne:. »Jeg tager mig ydmygst den Dristighed at anmelde for D. H., at jeg umulig længer kan udholde udi det miserable Brønds­ høy Degnekald, men maa enten emplojeres til noget bedre eller nyde noget Tillæg, thi jeg kan hverken i disse dyre og be­ sværlige Tider subsistere, langt mindre svare de mange Ud­ gifter, efterdi det er ubilligt, at jeg skal betale det samme som andre Degne, som har deres Tiende, og at jeg, som selv er fattig, skal erlægge Skat for de fattige, saa og langt mindre vedligeholde min Degnebolig eller istandsætte de oprejste trende Fag Udhus, som omsider igen maa nedfalde, naar det gamle Tømmer bliver vanddrukken og forraadner, hvis jeg ej faar den forlangte Fljælp. Min langvarige Bensvaghed har og aldeles sat mig paa Knæene, saa jeg ej nu som tilforn kan formaa at gaa til Sogns, siden jeg ej er tilfulde restitueret, thi jeg har ved den idelig Gaaen, især om Vinteren, sat min Helsen til, og det er mig umuligt herefter at faa nogen Vogn af Sognemændene, thi de bliver ked af den idelig Overhæng, og de maa hver Løverdag levere Sten til Kongevejen, saa jeg ingen Vogn kan faa om Søndagen, og det falder mig for bekosteligt idelig at betale (!) Skolemesteren i Rødovre; som derfor Gudstjeneste ej kan op­ sættes, bønfalder jeg ydmygst D. H., at De naadigst vilde føje den Anstalt, at jeg maatte nyde Befordring hver Søndag til Rødovre, enten ved at udvirke en Øvrigheds-Befaling, at Bøn­ derne skulde føre mig, da det kun kunde komme engang paa hver om Aaret, eller Hr. Hersleb, som har Tienden, maa be­ fordre mig til Sogns, hvilket ingen retsindig kan nægte var billigt.«