HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_IV h5
Ejendommen Sophiegade Nr. 40
9 3
thi da sælger han Ejendommen og køber den 28. Maj 17321) at Fuldmægtig ved Ruslæderfabriken Poul Møller »et udi Sophiegaden paa Christianshavn beliggende Hus og Hauge Plads«, hvilket Hus i Skødet angives at være nybygget. Ejendommen, der var det nuværende Nr. 40, havde mod Sophiegade en Façade paa 44 Al. 18 T., mod »Niels Merling Artillerists Huus«2), som laa paa Hjørnet af Sophiegade og Prinsensgade (nuv. Prinsessegade), 50 Al. 12 T., og paa de to andre Sider henholdsvis 34 Al. 8 T. og 52 Al. 12 T. Ved sidstnævnte Side laa et Areal, der betegnes som »Øde Plads«, og som i Trekant dan nede Hjørnet af Sophiegade og Voldgaden »Mod Vol den«3). Poul Møller lod 400 Rdlr. blive staaende paa 2. Prio ritet, medens Skoutbynacht Vilhelm Lemvig havde 600 Rdlr. paa 1. Prioritet4). Mod Sophiegade laa med en Bredde af ca. 22 Alen selve Huset, der var paa »7 Fag, 2 Loft højt [d. v. s. Etager] med Quist, og overalt af Muur og Bindingsværk«; endvidere fandtes 6 Kakkel ovne5). Bag Huset laa Gaardspladsen med et lille Hus, og det øvrige Areal indtoges af den store Have med den aabne Plads, som kom til at spille en vis Rolle i Chri- stianshavns sparsomme Forlystelsesliv. Hyggeligt maa der have været i Bremers Ølhave i Sophiegade, naar Gæsterne sad bænket under de skygge fulde Træer, mens de i lange Drag skyllede Øllet ned og bakkede paa deres lange Kridtpiber. Slige Ølhaver var ikke ukendt i Datidens København. 0 Skødeprotokollen 1732, Pag. 798 (Landsarkiv.). 2) Obligationsprotokollen 1731—32, Folio 811 (Landsark.). 3) Balles Opmaalingsbøger, Christianshavns Kvarter (Raadstue- ark.). 4) Obligationsprotokollen 1731—32, Folio 811 (Landsark.). 5) Skødeprotokollen 1732, Pag. 798 (Landsark.).
Made with FlippingBook