HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
Staten og Lavene
8 8
Saa skete der pludseligt et brat Omslag i Statens Poli tik overfor Lavene. Ved Forordningen af 1B/6 1613 blev »strengeligen forbudt alle Skraaer og Lavsrettigheder, da der hersker stor Uskikkelighed og Modvillighed hos Haandværkere og andre, som har slige«. Det skulde he r efter staa enhver frit for at bruge sit Haandværk. Kon gen forbeholdt sig dog i Fremtiden og efter Tidens Lej lighed at forandre denne Bestemmelse, alt efter som det var gavnligt for Landets Undersaatter. Det er klart, at Lavenes Ophævelse ikke skyldes et til fældigt Lune hos Kong Christian den Fjerde, fordi han havde tabt Taalmodigheden med dem. Den har en langt solidere økonomisk-politisk Baggrund. Forordningen af 1613 er ganske simpelt Ouverturen til de kommende Aars Manufakturpolitik. Umiddelbart efter kastede Kongen sig med en særlig Iver over Haandværket for i Henhold til sine nu helt afklarede merkantilistiske Synspunkter at gøre Landet saa uafhængigt af Udlandets Forsyninger som muligt; man skulde helst producere alt selv, beholde Pengene i Riget og skabe den gunstige Handelsbalance. Man søgte derfor at sikre sig udenlandske Haandværkere og indkaldte saadanne, navnlig igennem en Agent i Ne derlandene. 1 Februar 1620 meddelte Kongen Rigens Raad, at han fra Nederlandene havde bestilt adskillige gode Haandværkere, som vilde komme om Foraaret. Ri gens Raad anmoder i den Anledning Kongen om at sørge for, at de kom til at bosætte sig andetsteds end i København, at de ikke af deres »Omgængelse, hvilke paa det Sted langt flere end andre Steder opholde sig, skulde blive korrumperede og forvende«1). Raadets Betænkeligheder viser os den for Statsmagten mindre tiltalende Virkning af Lavenes Ophævelse. Der er ingen Tvivl om, at -Lavsrammernes Sprængning bragte !) Erslev: Aktstykker til Rigsraadets og Stændermødernes Historie. I, p. 270.
Made with FlippingBook