HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

82

Staten og Lavene

men i Løbet af forholdsvis kort Tid har Magistraterne og derigennem Statsmagten faaet Haand i Hanke med dem og derved givet dem det officielle Præg, de bibe­ holdt lige op til deres Ophævelse i 1857. Grunden hertil maa søges i den Monopolstilling med Hensyn til visse Arbejder og deres Pris, som Lavene tilrev sig. Magistra­ terne maatte hindre, at de trak Forbrugerne op, og drage Omsorg for, at hver Vare fik sin pretium justam, sin passende Pris. Dette medførte en stadig Indblanding i og Kontrol med deres Forhold; noget der efter- haanden udviklede sig til en detailleret Regulering ogsaa af selve Arbejdsforholdet. Til Gengæld for den Frihed, man berøvede Lavene i deres Dispositioner, gav man dem det Monopol paa Arbejde, som de havde til­ stræbt. I Kong Eriks Privilegier af 15. Februar 1422 fastsloges, hvad Udviklingen allerede forlængst havde gjort til Coutume, at ingen maatte bruge anden Nærings­ vej end den, hans Lav medførte. Men samtidig hermed mistede Haandværkerne deres Indflydelse paa Byernes Styrelse, denne gled nu helt over til Købmændene. Magistraten havde faaet overdraget T il­ synet med Lavene, og for at kunne gøre dette tilstrække­ ligt effektivt blev det i de samme Privilegier bestemt, at ingen aktiv Haandværker maatte have Sæde i Magistra­ ten. Denne Bestemmelse, der rent socialt placerede Haandværkeren i anden Række, vedblev at gælde indtil Udløbet af det 18. Aarhundrede. Hvor meget man dog stadig regnede med Lavene som Repræsentant for Byerne ved Siden af Magistraterne, ses af, at endnu ved Prins Frederiks Hyldning blev Fuldmagten for København af 24. Juli 1542 givet af Borgmestre og Raad i København og af alle Lavsoldermænd. Fra første Færd har Lavene søgt at udnytte deres Mono­ pol, dels ved en ivrig Forfølgelse af Bønhaser og Fuskere, der gik dem i Bedene, dels ved at gøre Kredsen af Me