HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Kastellet Frederikshavns ældste Kirke 51 stok ligeledes betegnet som Kommandantens Hus, uagtet der ikke kan være den fjerneste Tvivl om, at Kirken paa dette Tidspunkt forlængst maa have haft sin Plads her. Gaar man et Skridt videre frem i Tiden, findes der et Grundrids af 20. April 1686 (Ingeniørkorpsets historiske Kortsamling II 1. 1.); det har ingen Betegnelser for de enkelte Bygningers Anvendelse; derimod er den nordlige Ende af Artilleristok mærket med en dybere sort Farve end den øvrige Del af Stokken og, ligesom paa Ruse’s Tegning, af en lidt større Bredde. Vender man sig derefter til, hvad der er skrevet om den Del af Kastellet, hvorom her er Tale, skal først næv­ nes, at O. Nielsen (Københavns Historie og Beskrivelse, V, 13) fortæller, at »Kommandanthuset var den forhen­ værende Toldbod, der var nedrevet og genopbygget i Ka­ stellet, hvor Ruse, saa længe. Arbejdet stod paa, havde Tilladelse til at bruge det til Bryggers og Bagers«. Bort­ set fra, at det ser mærkeligt ud som Bolig for Fæstnin­ gens øverste Chef at benytte en ældre Bygning, der for­ inden havde fungeret som Bryggeri og Bageri, synes Or­ dene at staa i Modstrid med Kontrakten af 3. April 1663 (Jahn: Henrik Ruse, Baron af Rysensten. Milit. Repert. II, 5, 357), hvor der er Tale om »En Kommandantbo­ lig, beregnet til 2700 Rdl.«, en, som det synes, noget høj Betaling for en Bygning, der har været saa gammel, at den, som det senere vil ses, var faldefærdig allerede efter 30 Aars Forløb. Først hos C. Bruun hører man Tale om en Kirke. I sin »København«, II, 176 og i Collectanea I, 342 anfører han, at Kastellets første Kirke, ligesom iøv- rigt flere andre af Kastellets Bygninger, er bleven opført af Materialerne fra St. Annæ Rotunda, som Ruse havde købt allerede i 1662. Hvor han det første Sted taler om, hvad der blev opført i Kastellet i 1663 og følgende Aar, slutter han yderligere: »samt endelig i den nordre Ende af den saakaldte Artilleristok, hvor nu Præsteboligen er,

K ø benh avn s

'^EBiBUOTEKEff