HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5
Bierck eller Uicbelle
4 8
føleligere paa det kirkelige Omraade end paa Købstads væsenets. Den bidrog dog sikkert indirekte til at fremme Udviklingen ogsaa her, idet den efterhaanden gjorde Fol ket fortroligt med den vestlige Civilisation. De sparsomt bevarede Dokumenter tillader os kun glimtvis at følge Købstadsvæsenets Udvikling. Et af de tidligste Lysglimt er Knud den Helliges Gavebrev i 1085 til Domkirken i Lund, der bl. a. omfatter Grundskatten eller Midsommergælder af H e l s i n g b o r g , L u n d og L u m a b y (ø: Lomma, Lunds Udhavn). Midsommergæl den er Kongens typiske Købstadsskat, og de tre Byer har altsaa allerede da haft Købstadsstilling og Rettigheder. Af hvilken Nation de fremmede Købmænd paa den Tid var, bærer Saxægildestrædet i L u n d et Vidnesbyrd om. I 1140 fik N æ s t v e d Købstadsprivilegier af Erik Lam, og Saxo beretter om, hvorledes de S a x e r e, som boede i R o s k i l d e , allerede i 1133 lærte Erik Emune at bruge Blidekast mod Harald Kesjas Borg, og at Kong Niels og Harald siden, efter Kampen ved Værebro, tog Hævn over de tyske i Roskilde. I 1157 hører vi paany om den tyske Koloni i Ros kilde, idet der opstod blodige Stridigheder mellem Ros kilde Borgeres Edslav og de tyske Købmænd. Kongens Møntmesters Hus blev brændt, og de tyske Købmænd blev jagede af Byen. Rimeligvis slog de sig ned i K ø b e n h a v n , paa den Tid en Udhavn til Roskilde, ligesom Lumaby til Lund. og formodentlig en lille Købstad som denne. Siden hen bragte Hansetiden, baade gennem de vest lige, hollandske Stæder og især gennem Liibeck og Øster søbyerne stadige Impulser fra de Stadsretter, der som Liibecks oprindelig kaldtes Wicbelede. Liibecks Ret blev antaget af flere danske Købstæder, bl. a. T ø n d e r og R i b e og paavirkede andre Byers Ret mere eller mindre.
Made with FlippingBook