HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Den gamle Have ved Prinsens Palais

53 5

stuearkivet, delinieret af Joachim Hassing, »Arithmeticae et Geometricae studiosus«, er med Bogstav E betegnet et stort Vinkelhus paa Hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Vestergade: Hans kgl. Højhed Kronprinsens Palais. Dette er vistnok rigtigere end et Kort i Ingeniørkorpsets Arkiv, »fait par G. F. Arnold, 1. Januar 1726«, der kun viser et enkelt stort Hus langs Ny Vestergade1). Dette Hus kan dog, hvis Maalene i Maalebrevet er rigtige, kun have haft omtrent den halve Længde af den nuværende Bygning, idet denne er knap 100 m, altsaa ca. 150 Alen lang, medens Maalebrevet kun angiver 72 Al. Der maa senere være købt andre Ejendomme til. Indheftet i det egentlige Maalebrev er en Udskrift fra 1705, angaaende Matr. Nr. 209, som da af Niels Jørgensen, Fyrbøder ved det kgl. Rentekammer, blev solgt til Ditlev Choppe, »kgl. Majestæts Reysekok«, og fra 1739 ang. Matr. Nr. 208, der af afgangne Mads Christensens Arvinger solgtes til Sr. Christian Neuman, kgl. Kok. Førstnævnte Ejendom havde til Ny Vestergade en Fa§adebredde af 13/4 Al., sidstnævnte af knap 9 Alen; begge var altsaa smaa. Der maa yder­ ligere være indkøbt Grunde, da det Øjeblik nærmede sig, som var Forudsætningen for Opførelsen af Prinsens Pa ­ lais, Kronprins Frederik (V)’s Bryllup med Prinsesse Louise af England. Og selv om man ikke gik til at give Bygningen Facade til hele Strækningen mellem Stormgade og Ny Vestergade, og dette sikkert af Hensyn til de store Bekostninger ved Erhvervelse af en Række Huse i Storm­ gade, blev »det kgl. Palais«, »Palaiset i Kalveboderne«, jo en baade anselig og skøn Bygning, der tjener Eigtved til største Ære. Han har forstaaet at udnytte den uregel­ mæssige Grund saaledes, at det hele Anlæg, skønt der ikke findes én ret Vinkel, dog virker med fuldkommen Ro. T hu ra ’s senere Tilbygning mod Stormgadesiden b ry ­ der den oprindelig tilsigtede Symmetri, men virker i hvert 0 Dr. V. Lorenzen har meddelt mig Oplysning om dette Kort.