HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Fornærmelse mod en Skildvagt 523 regelmæssig-kantede Silhuet, og på Stenbrovejen vandrer Michel List frem og tilbage og længes efter, at Tappen­ stregen skal lyde som Tegn på, at Klokken er 10 og hans Vagt til Ende. Da kommer pludselig hen ad Markstien Skoleholder Jens Søborgs Kat farende med Halen lige i Vejret, med strittende Ryghår og hvæsende af Skræk og Forbitrelse. Den er forfulgt af et Par Småkøtere og følges desuden af en Flok Børn. I et Nu er den oppe i et af de under Michel Lists Opsyn stående Træer og altså i Sikkerhed; og dermed vilde Aftenens Begivenheder utvivlsomt være afsluttede, hvis ikke nye Personer havde vist sig på Scenen. Uden for Huset, hvorfra Katten og dens Forfølgere var kommet, stod Musketererne Gerhard Probst og Johan Schultz af Kronprinsens Regiment og snakkede. De var begge to i blå »Camisol« (langskødet Vest) og bar en rød Hue på Hovedet; om Schultz oplyses det, at han havde bare Ben og Tofler på Fødderne, — altså et Pa r tjenstfri Soldater i tvangfri Påklædning uden for deres Kvarter. De havde »anset denne Passage« med Katten, og Probst, der er den yngste, gribes af Børnenes Jagtiver. Han løber hen til Stedet og står op på Rækværket, og med sin Hue slår han efter Katten for at få den ned fra Træet, så Parforcejagten kan fortsættes. Han gjorde udelukkende dette »for dermed at have sin Plaseer«, men denne Pla- seer fik en brat Ende og bragte Gerhard Probst selv i en Situation, der meget minder om den, han havde tænkt sig at bringe Katten i. Nu træder nemlig Michel List i Funktion. To Gange råber han Probst an, og hver Gang svarer denne ham studst og respektløst. Ordskiftet foregår på Tysk, og det tør antydes, at de anvendte Udtryk ikke egner sig til Oversættelse eller Gengivelse for en høvisk Læsekreds. Da Ord ingen Virkning gør, nærmer Michel List sig

Made with