HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Hof- og Stadsrettens Gaard paa Østergade

512

faa Institutioner, som ikke straks blev afskaffet af den nye Regering; den bestod indtil September 1782. Sjælen i Direktionen var Hofbygmester Harsdorff, og det blev ham, der fik det Hverv at syne Ejendommen. Den 29. Maj kunde han indberette, at Gaarden paa Købmager- gade efter hans Skøn var 28 å 30000 Rd. værd, som den stod, og at deri var overflødig Lejlighed til Hof- og Stads­ rettens Holdelse; men hvad angik Omkostningerne ved Indretningen, kunde disse ikke bestemmes nøjagtig i F o r­ vejen. Han anslog dem dog skønsmæssig til ca. 3000 Rd. og tilføjede, at der kunde frasælges nogle Pladser bagved Gaarden, som maatte indbringe henimod 4000 Rd. Skønt v. d. Liihe var villig til at sælge for 25000 Rd., mente Finanskollegiet, at det var for stor en Udgift for den kgl. Kasse, og at man maatte se sig om efter andre Muligheder. Der fremkom da først et Tilbud fra General Grev v. Ahlefeldt1), som ejede en Gaard paa Østergades sydlige Side. Han forlangte 16000 Rd., hvoraf de 12000 kunde blive staaende i Brandkassen til 4 p. Cto Rente. Endvidere tilbød Juvelerer Chr. Fabritzius (skriver sig Christ 0 Faberitzius) at sælge sin Gaard paa Hjørnet af Købmagergade og Silkegade for 15000 Rd. Om disse to Gaarde skulde nu Overbygningsdirektio­ nen afgive sin Erklæring; men da Pladsen her var mere indskrænket, og det var vanskeligt at se, hvorledes de 26 Værelser, som Retten ønskede, kunde fordeles paa en for Sagernes Gang formaalstjenlig Maade, anmodede Di­ rektionen om, at E tatsraad Horn maatte træde sammen med Professor Harsdorff »for conjunctim at tage den bedste Plan til Indretningen«. Det var der naturligvis ikke noget i Vejen for, og Finanskollegiet foreslog tillige i en Skrivelse af 14. Juli Direktionen at undersøge Ga­ bels Gaard paa Østergade, altsaa Efterslægtens Gaard, 9 Vistnok Grev Conrad Vilhelm A., som i 1772 blev udnævnt til Guvernør i Fredericia.