HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_III h5

Den murede Galges Plads paa Vester Fælled

500

udsat for al Slags Vejr, og den maatte gentagende Gange repareres. Det skete f. Ex. 1720. Dette Rettersted var Byens Rettersted, men 1749 blev det tillige Rettersted for Hof- og Borgretten; den sidste var en Underret, som var Værneting for de ringere konge­ lige Betjente paa Slottene. Garnisonens Rettersted udenfor Østerport blev 1779 nedlagt, og Exekutionerne henviste til Retterstedet paa Vester Fælled. Sagen var, at Interes­ senterne i det nye Kalkværk besværede sig over at have den gamle brøstfældige Galge staaende nær ved det af dem opførte Vaaningshus, og den Besværing var det, som blev taget til Følge. Men 1792 fandt Kongen for godt, at Retterstedet paa Vester Fælled skulde forlægges et andet Sted hen, og Magistraten anviste hertil Slagtervænget udenfor Østerport. Omtrent paa den gamle Plads blev det saa indrettet »med Indkørsel fra Vejen, som løber til den nye Kalkfabrik«. Den kgl. Resolution ender med Befaling til Magistraten om at foranstalte det hidtil brugte Rettersted ryddeliggjort m. m. Ved Aarhundredets Udgang var Vester Fælled saa be- . friet for dette uhyggelige Værk. Nogle Aar efter at Retterstedet paa Vester Fælled var flyttet fra Fælleden, nedsatte Kongen en Kommission, som skulde skaffe Midler navnlig til Betaling af de Grunde, som maatte indkøbes for at faa Byens Gader udvidede. Under denne Kommission henlagdes bl. a. de ubebyggede Grunde, ogsaa de længere bortliggende Væn­ ger og Fælleder, deriblandt Vester Fælled. De store Area­ ler udparcellerede man og solgte Parcellerne ved offent­ lig Auktion. Saaledes gik det ogsaa med nogle Lodder af Vester Fælled, og denne Virksomhed interesserer os, thi derved kom de Dele af Vester Fælled, hvorom denne Artikel handler, paa private Hænder. Nu begyndte Be­ byggelsen derude med Anlæggelse af Haver og med Be­ plantninger. Stedet fik et smukt Fysiognomi. Paa et